Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Tosprogede

Tosproget udvikling

Ellen Widding
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Redaktion: Janus Møller, Pia Quist, Anne Holmen og J.N. Jørgensen

K 4 i Køgeserien, Københavnerstudier i tosprogethed

162 sider, 70 kroner

Danmarks Lærerhøjskole

Denne bog er et uvurderligt redskab til undervisningen af tosprogede elever. Gennem de mange undersøgelser med udskrifter af interview med mere kan man fornemme den kompleksitet, det indebærer at undervise tosprogede og blive mere bevidst om sin egen undervisning.

De seks velskrevne artikler i dette bind giver et godt indblik i mange af de aktiviteter, der har fundet sted i forbindelse med Køgeprojektet. Der er tale om en længdeundersøgelse over ni år med det formål fra flere aspekter at følge og beskrive tyrkisk-danske børns tosprogede udvikling. Ti af børnene har deltaget i forsøget i samtlige ni år. Det er især deres udvikling, det er spændende at følge.

Der er brugt forskellige metoder. For eksempel spørgeskemaer og interview i forbindelse med undersøgelse af børnenes skolegang og fritid, gruppe- og enkeltsamtaler i forbindelse med indsamling af sproglige data suppleret med læseprøver med mere og med undersøgelse af ordforråd. Gruppeinterview er anvendt i 6. klasse med fokus på elevernes tosprogethed. Vi får detaljerede beskrivelser af de forskellige undersøgelser og deres resultater.

Et gennemgående element i artiklerne er elevernes sprogvalg og kodeskrift. Hvis man kan skifte sprog og få modparten til at følge skiftet, har man kontrol over samtalen og dermed magten. Dansk fungerer som magtsprog, fordi det er skolens sprog, tyrkisk som udtryk for solidaritet. I teenagealderen dækker dansk et større område af elevernes hverdag og får dermed større indvirkning på elevernes sprogvalg. Spørgsmålet er så, om tyrkisk efterhånden bliver reduceret til hjemmesprog, eller om sprogvalg hænger sammen med individuel selvforståelse?

Et andet element, der behandles i artiklerne, er andetsprogstilegnelse. Her undersøges de træk, der ud fra mellemsprogsbegrebet har en systematisk rækkefølge vedrørende tilegnelse af sprogets kompleksitet, men hvor tilegnelsen af denne rækkefølge er afhængig af den enkeltes beredskab. Det viser sig, at nogle efter ni år scorer fint, mens andre ikke gør det. Hænger det sammen med gode danskkundskaber ved skolestart, med personlige evner, med børnenes udvikling på to sprog eller med deres sproglige udvikling i forbindelse med deres faglige udbytte af skolegangen? Eller er der sammenhæng mellem andetsprogstilegnelse og identitetsudvikling? Er den unges inddragelse i klassens sociale fællesskab et udtryk for solide danskkundskaber, eller stimuleres disse gennem optagelse i fællesskabet?

Der rejses mange spørgsmål, men der er enighed om, at der pædagogisk set er stort behov for at arbejde systematisk med dansk som andetsprog i samtlige af skolens fag.

Tosprogethed er endnu et mål for undersøgelsen. Det fastslås blandt andet, at sprogbrugen hos tosprogede elever må opfattes som en integration af elementer og færdigheder fra begge sprog, uden at man kan se, om et element tilhører det ene eller det andet sprog. Man kan altså ikke sige, at eleven har et mangelfuldt talesprog på dansk uden kendskab til elevens strategier og kodeskift og til de socialpsykologiske og sociolingvistiske grunde, der ligger bag kommunikationen.

Ellen Widding

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tosprogede

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS