Tosprogede

Lise Bomholt, Sven Skovmand (redaktør)

123 sider, 168 kroner

Forlaget Fjordager

Telefon 6610 7575

En kontroversiel debatbog, hvor årsagen til debatten ofte defineres negativt.

I korte kapitler sættes fokus på tosprogede elever som et aktuelt og problemfyldt område i folkeskolen og på andre områder, som vedrører tosprogede familiers integration og muligheder i samfundet.

Undersøgelsesfeltet bygger på samtaler og interviews med erfarne folk fra skoler og andre institutioner, på statistik og undersøgelser.

Det kontroversielle ligger i den gennemgående kritiske holdning til folkeskolens evne og vilje til at klare opgaverne med tosprogede elever, og også på den manglende vilje til integration og manglende forståelse fra de tosprogedes side, som det kommer til udtryk i bogen.

Set på baggrund af de sidste ti års udvikling på området i folkeskoleregi virker visse holdninger og udtalelser i bogen meget generaliserende og fagligt set tvivlsomme.

Forfatteren konkluderer således, at trods stor indsats for at løse problemerne i skolen er opgaven så stor, at mange må give op, og endnu flere vil gøre det i fremtiden på grund af det stigende antal tosprogede, samt at ansvaret ligger hos Folketinget, der har skabt kæmpeproblemer og -opgaver for folkeskolen ved at føre en strudsepolitik.

Dermed er tonen i bogen angivet. Trods visse nuancerede tilkendegivelser fra de interviewede, der viser forståelse og viden, ligger hovedvægten på de holdninger og udsagn, der giver udtryk for, at tosprogede er et problem, lærerne er i klemme, inspektørerne klager, økonomien vakler, danske forældre flytter deres børn til andre skoler, og indvandrerbørn og -forældre sætter dagsordenen.

De mere nuancerede diskussioner i bogen for eksempel om modersmål, bosætning, fritidsaktiviteter, integrationsloven med mere, rummer dog gode eksempler på meningsforskelle.

Men til syvende og sidst signalerer også disse indfaldsvinkler folkeskolens svigt: skolen som årsag til at tosprogede ikke har tilstrækkelige kompetencer, sprogligt og kulturelt, fordi lærerne er for blødsødne, stiller for få krav og ikke er opmærksomme på, at mange lukrerer på systemet.

Det understreges, at der ikke findes nemme løsninger, og at nogle løsninger ikke vil være politisk korrekte, for eksempel at bringe indvandringen ned på et minimum. Som eksempler på løsninger nævnes, at folkeskoleloven bør ændres, så den understøtter de tosprogedes forudsætninger, og det fremhæves, at tosprogede børn bør integreres fra treårsalderen og senere deltage aktivt i foreningslivet, at bolig- og indvandrerpolitiken bør ændres, og at det koster penge, som staten må betale.

Bogen, der også medtager statistik, spørgeskemaundersøgelse og kildefortegnelse, er skrevet i en let journalistisk stil, nem at læse, men svær at overskue, da dele af samtaler med skolefolk anvendes i de forskellige afsnit, og da det undertiden er vanskeligt at skelne referat fra egne meninger. Bogen kaldes en debatbog - debat for hvem? Anvendt som sådan af folk uden kendskab til og viden om området vil den snarere cementere fordomme og myter end styrke debatten.

Ellen Widding