Forskellen er allerstørst i problemregning. Her fik børn af forældre med en ph.d.-grad eller lignende i gennemsnit 9,5 ved sidste års afgangsprøve. Børn, hvis forældre kun har gået i folkeskolen, havde et gennemsnit i matematisk problemløsning på 4,3. I læsning fik de topuddannede børn 8,4 i snit, mens de ufaglærtes børn fik 4,5, og i skriftlig fremstilling er tallene henholdsvis 8,1 og 4,6.
Danskfødte klarer sig bedst
Elever med dansk herkomst scorer også højere karakterer i samtlige bundne prøvefag. Efterkommere eller andengenerationsindvandrere klarer sig bedre end indvandrerne, men ringere end de danskfødte elever. Den største forskel er i matematisk problemløsning, hvor de danskfødte elever får 6,8 i snit, efterkommerne får 4,9, og indvandrereleverne får 4,7.
Undervisningsministeriet offentligør i dag afgangskaraktererne fra samtlige folkeskoler i landet. Der skal være åbenhed omkring resultaterne i folkeskolen, så de fremgangsmåder, der virker, spredes, mener ministeren.
"Åbenhed er et konkret redskab til at øge fagligheden. Hver enkelt skole skal kunne se, hvad de gør godt, og hvor der er behov for en ekstra indsats. Samtidig er åbenhed og gennemsigtighed en forudsætning for et velfungerende demokrati. Et demokrati, som folkeskolen i høj grad er en del af", siger undervisningsminister Tina Nedergaard.
Regeringen ønsker at udvide åbenheden til også at omfatte nationale test, overgang til ungdomsuddannelser, elevtilfredshed, fravær og skolernes økonomiske resultater, mv.
Topuddannedes børn får dobbelt så høje karakterer som ufaglærtes
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.