Topmøde: Lærerfaget skal have højere status

Det var i det hele taget en samling ministre og lærerformænd fulde af nye ideer og store ambitioner, der i går mødtes til den afsluttende debat ved det såkaldte International Summit on the Teaching Profession - et to dage langt topmøde i New York, arrangeret i et samarbejde mellem USA's undervisningsministerium, de amerikanske og internationale lærerorganisationer og OECD.

De 24 deltagende lande ligger alle i toppen eller hører til den gruppe, der har forbedret deres skole- og uddannelses-resultater hurtigst. Og efter to dage med oplæg og debat, havde de fået til opgave at vende tilbage til slut-seancen med to sætninger: Hvad havde de først og fremmest lært af topmødet? Og hvad er deres vigtigste mål fremadrettet?

Enkelte delegationer - blandt andet Holland og Slovenien - talte om manglende enighed internt mellem minister- og lærerniveauet, eller om et behov for at opbygge mere tillid. Men i de fleste grupper var der enighed om erfaringer og mål, der hos blandt andet Danmark og Ungarn var præsenteret kort og enkelt, mens Indonesien vendte tilbage med en liste så lang, at den dårligt kunne være på storskærmen.

I sin opsummering lagde OECD's leder af direktoratet for uddannelse, Barbara Ischinger, vægt på en række elementer fra debatten: At lande som Canada, Finland og Singapore har stor succes med målrettet udvikling af skoleledere. At der er brug for at styrke coaching og mentor-programmer for de nyuddannede lærere, som ifølge OECD's tal bruger op mod 40 pct. af tiden på at skaffe ro og orden i klasseværelset. At investering i de tidlige alderstrin betaler sig. Og at der er markant forskel på antallet af ansøgere til læreruddannelsen fra land til land.

Det var da også en glad og inspireret dansk minister og lærerformand, der mødte folkeskolen.dk kort efter topmødes slutning og talte om netop lærernes status.

Blog: Ledelsen skal inddrage lærerne

"Som det blev sagt her til sidst: Vi har endnu engang fået bekræftet, at kvaliteten af skolesystemet står og falder med kvaliteten af lærerne. Jeg er sikker på, at det er helt afgørende," sagde Anders Bondo Christensen.

Selv bliver han trods efterhånden mange besøg i Finland stadig inspireret af den nordiske nabo, fortalte han.

"Når jeg hører vores finske kolleger fortælle, så jeg tænker jeg: Hold da op, tænk at lærerfaget har den status i Finland! Kunne vi bare nå halvvejs dertil, hvor det er de aller dygtigste unge, som søger ind på læreruddannelsen. Vi har også mange dygtige unge i Danmark, men det er selvfølgelig en kæmpe fordel at være i den situation, at man som Finland kun optager ca. 20 pct. af ansøgerne."

Blog: Kina har sat gruppearbejde på skemaet

En af vejene til højere status er samarbejde og vidensdeling, understregede Antorini.

"En af vejene, som mange også har nævnt her, er at have et tæt samarbejde med de professionelle ude i praksis - det er jo lærerne og skoleledelserne. Vi skal hele tiden have en dialog mellem det politiske og praksisfeltet," sagde hun og fortsatte:

"Målet er, at det ikke bliver sådan en skælde ud-kamp, som er rigtig ærgerlig, og som vi har haft alt for meget af i Danmark. Men at man i stedet kan se: Vi har faktisk nogle fælles mål om at løfte nogle rigtigt gode folkeskoler, og give lærerne de muligheder, der skal til for, at de bliver dygtigere - og også bærer udviklingen videre, så vi får nogle dygtigere unger."

En lovende begyndelse

I Frankrig taler undervisningsministeren og lærerorganisationerne så dårligt sammen, at de ikke ville møde op til topmøde som en fælles delegation, fortalte børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i går efter anden og sidste dag af International Summit on the Teaching Profession i New York.

"I Danmark er det samarbejde en meget stærk tradition og nærmest noget, vi tager for givet. Så det siger jo noget om, at selvom der lægges vægt på uddannelse i alle lande, så foregår det i praksis meget forskelligt."

Efter seks måneder med Antorini som ny fagminister - og to dages intens debat i New York med fokus på det 21. århundredes skoleledere, lærere og rekruttering, var Anders Bondo Christensen fuld af lovord.

"Christine skal have ros for, at hun virkelig har inviteret til det samarbejde. Vi har sat flere projekter i værk, f.eks. Ny Nordisk Skole, som signalerer, at nu skal vi løse denne opgave i fællesskab," sagde han.

"Vi har også lavet det fælles læseprojekt, som netop er noget, der har konkret betydning ude i klasselokalerne. Den slags skal vi have meget mere af, tror jeg. Det er det, lærerne oplever som respekt for deres arbejde. Det er ude i klasserne, at vi løfter den næste generation. Det er det, der foregår derude, vi skal have fokus på."

Ministeriet går sammen med DLF om stort læseprojekt

Kun når det gælder økonomien er de ikke altid 100 pct. enige, medgav de.

"Når der er ting, Anders godt kunne tænke sig, som koster penge, så er jeg nok lidt mere forbeholden," sagde Antorini med et grin.

Men alt i alt tegner samarbejdet lovende, kvitterede Anders Bondo Christensen:

"Udover at det har været rigtig inspirerende at være med her på topmødet, så tror jeg også, det er gavnligt for et godt samarbejde, at vi har sådan en fælles oplevelse: At vi har to dage her, hvor vi virkelig får talt sammen."

Masser af ideer med hjem

Spørgsmålet om, hvad de især havde lært og var blevet inspireret af på denne uges internationale topmøde, fik lærerformand Anders Bondo Christensen og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til at kaste sig ud i en længere samtale.

Nu ligger der både vidensdeling, langsigtede målsætninger, et tættere nordisk samarbejde, nye rundbordssamtaler og et tættere lærersamarbejde i kortene, hvis det lykkes at føre alle ideer ud i livet, når den danske delegation vender hjem.

Vidensdeling har blandt andet været en succes i Canada, forklarede Antorini.

"Kunne vi have haft et tredje punkt med i vores fremlæggelse, så skulle det være det: At blive bedre til at dele vide om, hvad der virker. Vi har et ministerium, vi har noget forskning ude på professionshøjskolerne, og vi har forsøgsarbejde ude på skolerne," sagde hun: "Men hvordan laver man netværk mellem skolerne og mellem lærerne, så man hele tiden får den nyeste viden ud i praksis? Der er lande som Canada simpelthen nået længere - både med at få delt viden ud og også få sendt den praktiske erfaring den anden vej."

Læseprojektet er et godt eksempel, tilføjede Anders Bondo Christensen:

"Det var jo præcis det, vi gerne ville. Vi har haft et videnscenter for læsning, som har levet en lidt isoleret tilværelse. De har gjort alt, hvad de kunne, men i og med at vi så lancerer et læseprojekt, stiller konsulenter til rådighed for skolerne, arrangerer møder mellem kommunerne osv., så får man pludselig nogle kanaler til at bringe den viden ud. Det har ikke kostet en bondegård, og der har været så stor interesse, at vi måtte udvide budgettet. Det er sådan nogle ting, vi kan tale meget mere om."

Rundkredspædagogik

Der er faktisk mange ting, de kan tale mere om, erklærede de - nogle gange med så stor iver og begejstring, at det næsten foregik i munden på hinanden. Blandt andet en finsk ordning, der sikrer fast coaching til nyuddannede lærere fra mere erfarne kolleger. Også Islands langsigtede målsætninger for hele uddannelsesforløbet, tager de med sig hjem sammen med en plan om et tættere samarbejde med de nordiske lande. Og desuden en ide fra Ontario, Canada om at samle forskellige grupper til jævnlige rundbordsmøder, det kunne være udelukkende lærere, skoleledere eller sammensatte grupper efter behov.

"De har lavet systematiske såkaldte round tables, hvor de faciliterer, at man deler viden. Det tager jeg med mig hjem som en ide, vi virkelig kan bruge," sagde Antorini og afsluttede med et grin: "Jeg ved så ikke lige, om rundkredspædagogik er det bedste navn. Vi må nok hellere finde på noget andet…"

Endelig var der inspirerende ideer om, at skolelederne i højere grad kommer ud og er med i undervisningen, ligesom lærerne deltager i hinandens undervisning.

"Det, tror jeg, er meget vigtigt. Det er også noget, vi må tale videre om og forsøge at få styrket, for jeg er helt sikker på, at det vil give en professionel dialog lærerne imellem," sagde Anders Bondo, mens ministeren supplerede: "Ja! Det er rigtigt, jeg er med! Man kan lære meget af at se på andre, men på samme tid lærer man også at se lidt indad og reflektere over sin egen praksis."

Topmøde: Lektien fra Asien

Selv de asiatiske landes erfaringer og gode resultater, som dominerede i OECD's baggrundspapir, kan give inspiration, understregede de - selvom de på nogle punkter ligger meget langt fra Danmark.

"Det er jo lande med vidt forskellige skoletraditioner, der er med her. Så man kan lade sig inspirere, men man kan ikke bare kopiere," sagde Antorini: "Der er nogle lande, som gør det fremragende, f.eks. Singapore som jo virkelig arbejder meget systematisk med at løfte læring. Men de gør det på en måde, som slet ikke ville passe til en dansk skole-tradition."

Når man i Singapore forsøger at styrke elevernes kreative og innovative tænkning, så foregår det stadig ved hjælp af detaljerede tjeklister, forklarede hun.

"Vi tænker jo læring anderledes. Vi tænker på at skabe et miljø, hvor eleverne bliver sat i spil, under kyndig vejledning af lærerne, og så rent faktisk arbejder innovativt - uden at det foregår efter en detaljeret manual. Men i forhold til Singapores skoler, så tror jeg, det er rigtigt for dem. Omvendt kan vi måske også nogle gange være lidt mere systematiske i den måde vi beskriver, hvordan vi vil lave et kvalitetsløft. Så vi kan altid lære. Jeg tror bare ikke, vi skal overtage deres metode."

Fra de Shanghai-kinesiske deltagere lød der ikke meget snak om de værdier, vi i Danmark lægger stor vægt på, tilføjede Anders Bondo Christensen.

"Det var ikke dem, der talte om menneskerettigheder, demokrati eller om hele dannelsesaspektet, som vi jo har med og lægger vægt på - at eleverne bliver selvstændige, kreative og kritiske osv. Derfor er jeg helt enig i, at vi ikke bare kan kopiere. Vi har en lang og stolt skoletradition, der bygger på Grundtvig og Kold."