Det er andet år i træk, at den amerikanske undervisningsminister Arne Duncan har inviteret den danske børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen til at tage den lange tur over Atlanten. De vil fra i morgen være i selskab med tilsvarende repræsentanter fra 23 andre undervisningsmæssigt velfungerende lande som Sverige, Japan og Holland, når Arne Duncan åbner endnu et topmøde med skolen i centrum.
Tre led mod en bedre skole Formålet med det to dage lange topmøde er at nå rundt om tre emner, der alle direkte har med skolevæsnets fremtidige karakter at gøre, og som overordnet er rettet mod lærernes uddannelse og efteruddannelse. Mødet vil altså dreje sig om at gøre lærerne i stand til at undervise i nutidige kompetencer, at målrette lærernes effektive indsats til at ramme der, hvor der er mest brug for den, samt at udvikle skoleledere. Emnerne er ikke grebet ud af den blå luft, men er resultatet af drøftelserne fra sidste års topmøde. Da havde parterne fokus på et bedre samarbejde mellem faggrupper og politikere inden for undervisningssektoren.
Følg med her på siden Både børne- og undervisningsministeren og DLF's formand vil løbende blogge her på folkeskolen.dk under topmødet. Inden mødet har de begge givet udtryk for deres forventninger.
"Jeg glæder mig til i de næste dage at kunne fortælle om de særlige styrkesider i den danske uddannelsestradition. Men jeg glæder mig endnu mere til at få inspiration og ideer til, hvordan vi også fremover kan styrke lærernes mulighed for at levere en god undervisning", skriver formand Anders Bondo Christensen i sit første blogindlæg.
Internationalt fokus på lærerprofessionen
"Jeg glæder mig til at høre om erfaringerne med lærerrekruttering og fastholdelse fra bl.a. Finland", skriver børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Inspiration til Ny Nordisk Skole i New York
Følg bloggen fra New York-topmødet via linket til højre
Topmøde i New York
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.