Topchefer: Offentlige ledere skal sættes fri til at lede

Den offentlige sektor mødes af større krav fra det politiske system og fra borgerne og får samtidig strammere betingelser i form af økonomi og regulering. Sektoren overskylles af en reformbølge, og de offentlige virksomheder har en massiv udfordring med at rekruttere og fastholde medarbejdere. Detailreguleringen tager til i styrke som et bolværk mod fejl og politisk kritik og under et til tider ret voldsomt mediepres.

I den virkelighed er ledelse en afgørende ændringsfaktor, mener de ti topledere i Tænketanken Public Governance. I et nyt debatudspil spiller de ud med syv anbefalinger. Det sker ud fra tanken om, at ledelse er det måske mest centrale felt, når den offentlige sektor skal forandres.

Tænketanken består af en række privatpersoner, som har erfaring som topledere i stat, region og kommune. Blandt medlemmerne er Suzanne Aaholm, direktør i KL, Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved, Lars Goldschmidt, direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Jørgen Søndergaard, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Søren Lund Hansen, uddannet lærer og kommunaldirektør i Ringsted.

Kontrollen skal tilpasses omgivelserne

En af anbefalingerne handler om situationsbestemt kontrol.

"Masser af medarbejdere i den offentlige sektor bruger anseelige mængder af deres arbejdstid på kontrol. Samtidig har vi et medieklima og et politisk landskab, hvor enkeltsager behandles uden proportionssans, og hvor stærkere kontrol ofte er svaret, når forhold ikke er, som de bør være", argumenterer tænketanken.

I stedet for at indføre nye kontroltiltag, hver gang et forhold vækker offentlighedens opmærksomhed, foreslår de ti topledere en kontrolpraksis, der konstant tilpasses de omgivelser, som kontrollen skal realiseres i.

"Hvis aktørerne demonstrerer evne og vilje til at optræde efter reglerne, kan kontrollen baseres på begrundet tillid og intensiteten af kontrollen mindskes. Hvis aktørerne ændrer adfærd og demonstrerer mindre vilje eller evne til at opfylde reglerne, kan intensiteten øges igen. Med dette design kan en minister, konfronteret med en 'skandale', sige uden bæven: 'Ja, det er en fejl, og den ligger inden for det fejlniveau, vi er blevet enige med vores interessenter om'", hedder det i anbefalingen.

Måling skal give mening for de målte

På samme måde skal kvalitetsmålinger give mening. Derfor skal de enheder, der skal måles, i højere grad selv være med til at lægge ambitionsniveauet fast.

"Det ledelsesmæssige princip bør være, at en måling kun må etableres, hvis den giver mening for de målte. Det er en gammel sandhed, at 'man får, hvad man måler', så der vil kunne opnås en effekt ved at inddrage de fagprofessionelle, når målene skal vælges ud, så de får forbindelse til hverdagens udfordringer".

Tænketanken foreslår også, at den offentlige sektor opdyrker flere oaser i regelstyringen, hvor man rækker ud over regler og overenskomster. I stedet skal institutionen selv opstille resultatmål og målemetode for sin praksis.

"Der skal formuleres et sæt spilleregler for oase-ordningens risikoprofil. Inden for disse rammer kan den lokale ledelse eksperimentere med metoder og processer for at udvikle nye metoder og processer til at øge kvaliteten af de offentlige ydelser. Gennem friheden fra normeringer, detailreguleringer og faggrænser sættes ledere og medarbejdere fri til at anvende resurserne optimalt i forhold til opgaven".

Se debatoplægget med alle syv anbefalinger via linket til højre