Tørnæs til skoleledere: Skriv til ministeriet

I det åbne samråd henviste Aage Frandsen (SF) til Ritzaus omtale af artiklen i Nordjyske Stiftstidende om, at hver fjerde skoleleder af ca. 120 adspurgte mener, at de ikke har mulighed for at tilbyde en undervisning, der lever op til folkeskoleloven.

"Jeg er ikke stødt på, og jeg er ikke blevet kontaktet af skoleledere, der har ytret sig i retning af det, som hr. Aage Frandsen citerer", erklærede Ulla Tørnæs.

"Da det ikke er sket, mener jeg helt klart at kunne konstatere, at jeg ikke har noget belæg for at hævde, at kommunerne ikke lever op til folkeskolelovens bestemmelser", fortsatte undervisningsministeren.

"Men så snart hr. Aage Frandsen er i besiddelse af mere eksakt viden forstået på den måde, at hr. Aage Frandsen har kendskab til skoleledere, vil jeg opfordre hr. Aage Frandsen til at opfordre de pågældende skoleledere om at kontakte Undervisningsministeriet, for så må vi se nærmere på sagen", sagde Ulla Tørnæs.

"Der er en åbenbar klar uoverensstemmelse mellem undervisningsministerens tal og de meldinger, man giver fra skoleledere og DLF's repræsentanter rundt omkring i landet om, at der er færre penge til rådighed, og at det er svært at leve op til målsætningerne i folkeskoleloven", siger Aage Frandsen efter udvalgsmødet.

Samrådet handlede om konsekvenserne for skoler og uddannelser af de kommunale budgetter for 2003. Det kom der dog ikke så forfærdelig meget ud af på grund af manglende statistik.

Ulla Tørnæs fremhævede, at i en lang periode faldt elevtallet hurtigere end udgifterne, så omkostningerne steg med 20 procent pr. elev. Nu er situationen omvendt.

I december beregnede KL, at udgiften pr. elev ville falde 1 pct. i år i forhold til sidste år, hvor den også faldt 1 pct., vel at mærke i budgetterne. I de to foregående år - 2000 og 2001 - er tale om knap 1 pct. stigning årligt i de endelige regnskaber.