Ministeren kom ikke ind på, hvordan evalueringen helt konkret skal styrkes, men henviste til, at der er et oplæg på vej. Men hun understregede, at evalueringen hænger sammen med de bindende trinmål, som er en del af den nye folkeskolereform.
"De fastsatte mål om større faglighed skal både danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning", sagde Ulla Tørnæs.
Den løbende evaluering skal ses som et pædagogisk værktøj, så man i fremtiden sikrer, at eleverne når de fælles mål og undgår, at knap tyve procent af eleverne forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder, som tilfældet er i dag:
"Den løbende evaluering handler ikke om at sortere og udskille børn. Tværtimod skal evalueringen bruges til at sikre, at elever, der har svært ved at tilegne sig undervisningsindholdet, netop ikke bliver sorteret fra eller mister modet", understregede Ulla Tørnæs.
Udover initiativet om evaluering vil regeringen også inden udgangen af dette år fremlægge et samlet oplæg til modernisering af prøver, eksaminer og karakterer i hele uddannelsessystemet.
Tørnæs: Evaluering af eleverne skal styrkes
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.