Politikerne i Tønder planlægger at erstatte 18 folkeskoler og et 10. klassecenter med fire skolecentre, der hver bliver fordelt på flere matrikler. Samtidig forsvinder otte mindre skoler. Her er skolelederne på nedsat ledelsestid i dag, men ikke kun deres stillinger forsvinder. I alt skal gruppen af ledere reduceres fra de nuværende 33 til 18 i den nye struktur.
"Vi har forståelse for, at politikerne vil justere på ledelsen, hvis de vælger at nedlægge otte fysiske enheder. Men det er meget dramatisk, at de næsten vil halvere antallet af skoleledere", siger Mogens Marcussen, formand for Skolelederforeningen i Tønder.
Også Skolelederforeningens landsformand, Anders Balle, er rystet.
"Det er helt grotesk, at Tønder vil skære skoleledelsen ned med 40 procent. Men kommunen er ikke den eneste. Andre steder hører vi om reduktioner på 20-30 procent, og min frygt er, at vi mister 200-300 lederstillinger på landsplan. Det svarer til fem procent af samtlige ledere, hvor lærerne vel lander på en reduktion på cirka en procent," siger Anders Balle.
Én leder til 775 elever og 80 medarbejdere
Hvert af de fire nye skolecentre i Tønder skal have en distriktsskoleleder, en viceskoleleder, en afdelingsleder for specialklasserne og en filialleder på hver af sine matrikler. Det er alt for få, mener Mogens Marcussen.
"En af skolerne får 775 elever og 80 medarbejdere til kun én filialleder, der godt nok som den eneste filialleder i kommunen skal være på fuld tid. Men én mand kan hverken lave ordentlig personaleledelse eller pædagogisk ledelse for så mange mennesker", siger han.
Det er en fuldstændig urimelige situation, mener Anders Balle.
"Det er dømt til undergang på forhånd. Lolland Kommune har den samme struktur, og her viser en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, at der ikke er ledelse nok tilbage til at varetage de daglige opgaver. Vi appellerer til kommunerne om at tænke sig grundigt om, inden de skærer i tiden til ledelse", siger Anders Balle.
Færre skoler betyder ikke fald i ledelsesopgaver
Både i Tønder og mange andre steder kommer der oven i købet nye opgaver til. Det handler først og fremmest om øget inklusion.
"Vores politikere vil nedlægge 80 specialklasserækkepladser og inkludere eleverne i almenundervisningen. Det øger kravene til både ledelse og personale", konstaterer Mogens Marcussen fra Tønder.
I Svendborg går kommunen fra 19 til 11 skoler, og fem af 46 ledere skæres væk.
"Nogle af de tilbageværende skoler får ganske vist flere ledere end i dag, men de får også flere elever og lærere og nye opgaver. Det kræver tid at få en ny skole på plads", siger Anker Jensen, formand for Skolelederforeningen i Svendborg.
I Guldborgsund Kommune er der fem skoler og 13 skoleledere færre efter sommerferien. Men færre skoler betyder ikke et fald i ledelsesopgaverne, mener skoleledernes lokale formand, Brian Brodersen.
"Børnetallet falder ganske vist, men vi skal til gengæld sørge for øget inklusion, og vi vil blive målt og vejet på, om vi lykkes med det", siger han.
Alle afdelingsledere skulle væk
Lyngby-Taarbæk Kommune flytter også elever fra specialskoler til almen undervisning. Alligevel ville direktionen afskaffe alle afdelingsledere.
"Er der nogle, der kræver ledelse, så er det enkeltintegrerede elever. Både lærerne og elevernes forældre har brug for vejledning", siger Jørgen Reedtz, formand for Skolelederforeningen i Lyngby-Taarbæk.
Det lykkedes at få blødt forslaget op, så skolerne fortsat må lade en viceskoleleder undervise og på den måde frigive tid til en afdelingsleder.
"Den fleksibilitet har vi, men der er stadig skåret i vores samlede tid til ledelse, og det er imod alle anbefalinger, blandt andet fra regeringens 360 graders eftersyn", siger Jørgen Reedtz.
Anders Balle peger på det samme dilemma.
"Det kræver ledelse at få skolenedlæggelser, strukturændringer og øget inklusion til både at glide ned og til at glide, så organisationen kommer videre, og folk bliver tilfredse. Ændringer går ikke af sig selv. Ved øget inklusion skal lederen for eksempel sikre, at den nødvendige ekspertise er til stede på skolen, han skal prioritere kurser og efteruddannelse, og han skal gøre det muligt at undervise på hold", siger han.
Ti skoleledere har fået en aftrædelsesordning
Hjørring Kommune har vedtaget en strukturændring, som koster otte skoler livet. Med i købet ryger fire lederstillinger på fuld tid. Alligevel taler skoleledernes lokalformand, Karsten Poulsen, med glæde i stemmen.
"Vi har haft en åben proces, hvor vi er blevet hørt og har kunnet følge med i, hvad der skulle ske. Det er endt med, at ti skoleledere over 60 år har fået en aftrædelsesordning, som betyder, at de går glade fra arbejdslivet, og samlet set synes vi, at vi er blevet behandlet godt", siger han.
På positivsiden vejer også, at mange af lederne hidtil har undervist i halvdelen af tiden, men i den nye struktur bliver de ledere på fuld tid.
"Jo mere tid til ledelse vi har, desto bedre kan vi forvalte rollen som leder. Fremover kan vi koncentrere os om ledelse, og det kommer skolerne til gavn. Men grundlæggende har vi dog for lidt tid til ledelse i Hjørring Kommune", siger Karsten Poulsen.
Formand frygter for de overenskomstansatte
I Tønder ved skoleledernes formand, Mogens Marcussen, ikke, hvad der skal ske med de skoleledere, der bliver overflødige, hvis byrådet vedtager forslaget til en ny skolestruktur på sit møde den 24. februar.
"I første omgang opfordrer vi politikerne til at besinde sig og lade være med at skære så dybt. Men skulle det ske, opfordrer vi til, at de dels fastholder de ledere, der ikke bliver plads til i den nye struktur, som ekstra ledelseskraft i en overgangsperiode, dels tilbyder dem en fratrædelsesordning eller et lærerjob", siger Mogens Marcussen, der især frygter for sine overenskomstansatte medlemmer.
"Tjenestemændene er klart i overtal, og hvis der ikke er job til dem, skal de have tre års rådighedsløn. Derfor gætter jeg på, at de overenskomstansatte ledere er mest udsatte", siger Mogens Marcussen.
Tre ledere mister deres job
I Guldborgsund bliver seks vakante stillinger ikke genbesat. Dertil kommer, at en souschef og tre afdelingsledere enten har fået en fratrædelsesordning eller et lærerjob, mens en skoleleder, der er tjenestemand, og to overenskomstansatte viceskoleledere bliver afskediget.
"Formelt kommer de i en jobbank til eventuelle ledige lederstillinger. Ellers må de søge på ledige lærerstillinger", siger Brian Brodersen fra Skolelederforeningen i Guldborgsund.
I Svendborg sker der en større lederrokade. Skolelederne til de 11 skoler, der bliver bevaret, er udpeget, men indtil 9. februar er det uklart, hvad der kommer til at ske med resten.
"Alle mellemledere har været til et interview om deres ønsker, men det er uklart, om der sker en naturlig afgang, eller om kommunen vil afskedige nogle. Der er rigtig mange i ledergruppen på 55 år og opefter, men kun få er fyldt 60 år", siger Anker Jensen.
Tønder vil skære næsten hver anden skoleleder væk
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.