Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tønder vil sætte tiden til ledelse op igen

Det vakte langt fra begejstring, da Tønder Kommune sidste år - trods nationale anbefalinger om det modsatte - skar 20 procent af tiden til ledelse i sine folkeskoler. Nu vil børne- og skoleudvalget gå den modsatte vej og sætte tiden op igen.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
17. september 2008, kl. 12:51

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi har tre ting, som vi har givet førsteprioritet i forhold til det kommende budget. En af tingene er at sætte ledelsestiden op igen", siger formanden for udvalget, Kirsten Rasmussen (V) til JydskeVestkysten.

I Tønder Kommune får en 6. klasses skole 1.200 ledelsestimer, mens en overbygningsskole med specialklasse og cirka 422 elever får 3.012 timer. I Sønderborg får tilsvarende skoler henholdsvis 1.500 og 3.100 ledelsestimer, viser en undersøgelse, Tønder Kommune har lavet.

"Vores skoleledere føler sig pressede, og derfor ville jeg gerne se, hvordan de gør andre steder", siger Kirsten Rasmussen om baggrunden for undersøgelsen.

Stik imod anbefalingerne

For et år siden viste en rundspørge foretaget af Skolelederne, at en række kommuner barberede ledelsesstillinger og ledelsestid væk. Dermed gik de stik mod udmeldinger i regeringens kvalitetsreform og fra KL, OECD og Danmarks Evalueringsinstitut om at styrke ledelsen i landets skoler.

Blandt eksemplerne var Tønder Kommune, men også Jammerbugt Kommune, Lolland Kommune og Bornholm.

"Som ledere stiller vi os ikke i vejen for en hensigtsmæssig indretning af skolevæsenerne. Men er der tale om en generel udvikling med for eksempel nedskæringer på 20 procent i ledelsestimer, må vi konstatere, at de nye kommuner i deres iver efter stordrift dræner folkeskolen for ledelseskraft. Og den udvikling står i grel modsætning til alle anbefalinger i undersøgelser af den danske folkeskole i de sidste ti år. Alle har de et fælles budskab: Styrk skoleledelsen", sagde Erik Lorenzen fra Skoleledernes daværende styregruppe til folkeskolen.dk.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tønder vil sætte tiden til ledelse op igen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS