En undersøgelse, som Evalueringsinstituttet, Eva, har udarbejdet for Undervisningsministeriet viser, at 40 procent af de uddannede professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring, 45 procent af dem med speciale i sundhedskommunikation og 46 procent af dem med speciale i ernæring og fysisk aktivitet endnu ikke har været i beskæftigelse på baggrund af deres uddannelse. Henholdsvis 31, 27 og 37 procent med de tre specialer har fået relevant arbejde inden for 3 måneder efter afslutningen af deres uddannelse.
Få har ikke et uddannelsesrelevant arbejde
(overskrift rettet den 19.01.09) Blandt de professionsbachelorer, der har relevant arbejde, vurderer hovedparten, 68 procent, at de anvender de kompetencer, de har tilegnet sig gennem uddannelsen, i minimum halvdelen af deres arbejdstid. Det er især de kliniske diætister, som har mulighed for at gøre brug af deres uddannelse i deres arbejde. 79 procent af dem svarer, at de anvender kompetencer, som de har tilegnet sig på uddannelsen i 75-100 procent af deres arbejdstid. 39 procent af dem med relevant arbejde, som har speciale i human ernæring bruger uddannelsesmæssige kompetencer i næsten hele arbejdstiden, mens det gælder 46 procent for dem med speciale i ernæring og fysisk aktivitet.
69 procent af de dimittender, der er beskæftiget på baggrund af deres uddannelse, vurderer, at deres nuværende beskæftigelse i høj grad eller i meget høj grad samlet set er relevant i forhold til deres uddannelse.
For dimittender med speciale i klinisk diætetik, human ernæring, cateringledelse, sundhedskommunikation og produktudvikling gælder det, at maksimalt 10 procent vurderer, at deres beskæftigelse samlet set i lav grad eller i meget lav grad er relevant i forhold til deres uddannelse.
Bachelorer og husholdningsøkonomer har samme beskæftigelsesgrad
Undersøgelsen konkluderer også, at der ikke er nævneværdig forskel mellem beskæftigelsen blandt nyuddannede professionsbachelorer i ernæring og sundhed, og de nyuddannede ernærings- og husholdningsøkonomer, økonomaer og kliniske diætister, som var nyuddannede i perioden 1998 til 2002.
Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt de professionsbachelorer i ernæring og sundhed, som er dimitteret til og med september 2008. Der er en svarprocent på 68 procent.
Læs rapporten via linket til højre.
To ud af tre ernærings- og sundhedsbachelorer har relevant job
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.