Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

To medlemmer smidt ud af Lærerforeningen

Grønlands Lærerforening Imak har ekskluderet to medlemmer af Grønlands og dermed af Danmarks Lærerforening i forbindelse den netop overståede overenskomstkonflikt i landet. Skoleleder Jørn Holbech er rystet over, at han intet hørte fra sin forening, før han fik brev om eksklusionen.

Jørn Holbech er leder af skolen her i Tasiilaq (de røde bygningr til højre)

Foto: Helene Brochmann
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
11. maj 2012, kl. 09:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I marts sagde to lærere på skolen Tasiilaq på Grønlands østkyst op, samtidig med at Imak og Lærernes Centralorganisation havde iværksat blokade mod at søge stillinger i det grønlandske skolevæsen. Derfor ringede en journalist til skoleleder Jørn Holbech og spurgte ham ud om, hvad det havde af konsekvenser for eleverne. "Vi havde jo en 5. klasse, som manglede sine lærere, og det fortalte jeg om. Så nævnte journalisten, at politikerne overvejede et politisk indgreb mod konflikten og spurgte, hvad min indstilling var til det. Det sagde jeg, at jeg godt kunne se fornuften i, fordi det ikke må gå ud over børnene", fortæller Jørn Holbech.

I den grønlandske radio- og tv-avis citerede journalisten derefter Jørn Holbech for, at et politisk indgreb var den eneste løsning.

"Jeg hørte ingenting om, at jeg havde gjort noget forkert, før jeg den 30. april fik et anbefalet brev om, at jeg var ekskluderet", fortæller Jørn Holbech.

"Jeg har aldrig haft nogen sammenstød med min fagforening, og jeg kan da godt forstå, at hvis jeg havde sagt, at et politisk indgreb var den eneste løsning, så havde jeg begået en dumhed. Men det har jeg aldrig sagt".

Den grønlandske læreroverenskomst udløb den 31. marts 2010, og i over to år har Imak med formand Sivso Dorph i spidsen ligget i hårde forhandlinger med de offentlige arbejdsgivere i landet. Efter et sammenbrud i Forligsinstitutionen den 26. marts i år begynder politikerne i regering og parlament at tale om et politisk indgreb. "Så siger Jørn Holbech i radioavisen, at et politisk indgreb er den eneste løsning, og derefter er næsten alle partier klar til at gribe ind", fortæller Sivso Dorph, der skyndte sig at holde møder med samtlige partier. Det endte med, at parterne kom tilbage til forhandlingsbordet og opnåede et forlig, som netop er vedtaget ved en urafstemning blandt Imaks medlemmer.

Grønlands lærere varsler konflikt

"Et lovindgreb er aldrig den eneste løsning i et forhandlingsforløb. Der er altid mulige løsninger på et forhandlingsforløb, derfor skal politikerne holde sig langt fra politiske indgreb. Det skaber kun uro og utryghed i samfundet, når politikerne blander sig i tide og utide i forhandlingerne", siger Sivso Dorph er overbevist om, at Jørn Holbech var med til at påvirke politikerne. Derfor besluttede bestyrelsen og efterfølgende repræsentantskabet i Imak at ekskludere ham. Et andet medlem blev også ekskluderet, men indholdet af den sag er ikke offentliggjort.

Efter at Jørn Holbech har forklaret, at han mener sig fejlciteret, har Sivso Dorph nu opfordret ham til at gå til det grønlandske pressenævn og til radio- og tv-stationen KNR for at blive renset. Sker det, vil bestyrelsen og repræsentantskabet tage sagen op igen.

"Men der er først ordinært repræsentantskabsmøde igen om et år", fortæller Jørn Holbech.

Færre lærere tager til Grønland

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

To medlemmer smidt ud af Lærerforeningen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS