Kolding Kommune har store økonomiske problemer og skal spare, hvad der svarer til 24 procent af lærerne på skoleområdet. Det fortalte økonomisk konsulent Ove Nielsen på KL's konference om styring af specialundervisningen.
"Vi har styr på den økonomiske styring af specialområdet. Udfordringen er tilgangen af elever", sagde Ove Nielsen.
6,2 procent af de næsten 9.400 elever i Kolding får specialundervisning. I reelle tal drejer det sig om 743 elever fra både almen og vidtgående specialundervisning.
"En strammere styring af økonomien og af elevtilgangen skal føre til nye veje i styringen af specialområdet, så flere elever bliver inkluderet i almenskolen", sagde Ove Nielsen og sang den velkendte sang om, at målet er at sikre 'et fortsat højt serviceniveau med færre resurser'.
"Vi skal have et tæt sammenspil mellem økonomi og visitation, og vi skal have en fælles tildelingsmodel, der understøtter lønsumsstyring og sikrer ensartet service på tværs af de enkelte tilbud", sagde den økonomiske konsulent.
Herning tror ikke på nedskæringer
Herning Kommune går anderledes til værks. Her investerer politikerne sig ud af problemet med stigende udgifter til elever med særlige behov.
"I løbet af to år havde vi en enorm stigning i antallet af elever i specialundervisning, så udgiften voksede fra 116 til 135 millioner kroner. De penge havde vi ikke, så byrådet bad os om at gøre noget", fortalte børne- og familiechef Preben Siggaard på konferencen.
Spørgsmålet var, hvordan kommunen kunne gøre det så billigt som muligt, uden at det gik ud over servicen.
"Ved at sammenligne priser fandt vi ud af, og vi ikke gjorde det specielt dyrt i Herning. Vi kan visitere på mange måder, men det ændrer ikke på børnenes behov. Derfor tror vi ikke på nedskæringer. Vi skal tænke i investeringer. Vi investerer også i kloaker, ellers holder de ikke i længden", sagde Preben Siggaard.
En strategi med flere elementer
Det lykkedes børne- og familiechefen at overbevise politikerne i Herning om, at de i stedet for at spare otte millioner kroner skal investere 14 millioner kroner fra 2009 til 2011. Penge skal blandt andet bruges til holddeling, differentierede tilbud, flere enkeltintegrerede elever, revisitation og til at arbejde med metoderne PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) og LP (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse).
"Fra 2012 skal vi gerne have overskud, så politikerne både får det provenu og det serviceniveau, de ønsker", sagde Preben Siggaard.
Konkret investerer Herning Kommune 14 stillinger i øget holddeling fra 0. til 3. klasse, den uddanner flere AKT-vejledere, og den har øget antallet af enkeltintegrerede elever fra fem i 07/08 til 30 i dette skoleår.
"Det er svært at komme ud af den vidtgående specialundervisning. Derfor arbejder vi med revisitation, hvor vi vurderer, om eleven har udviklet sig så meget, at han kan klare sig med mindre hjælp. Det er en god øvelse".
Kommunen uddanner også medarbejderne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, så de kan arbejde mere konsultativt.
"En elev skal højest have støttepædagog i seks måneder, så skal han kunne klare sig selv", sagde Preben Siggaard.
Der skal være flere tlbud at visitere til
Det koster 100.000 kroner at have en elev i specialklasse, mens prisen er 300.000 kroner i en specialskole.
"Det er underligt, at vi ikke har nogen børn til 200.000 kroner. Vi skal have flere tilbud at visitere til, så en elev ikke skal skole, når han har brug for et mindre specialiseret tilbud", sagde børne- og familiechefen.
Når Herning både arbejder med LP og PALS, hænger det sammen med, at kommunen tænker familiebehandling og skole sammen.
"Hvis vi skal knække kurven for den vidtgående specialundervisning, skal vi også knække kurven for anbringelser. Vi ved fra Norge og USA, at de to metoder virker. De fører til at et stort fald i de adfærdsmæssige problemer, så der bliver ikke skilt så mange elever ud. Men vi er begyndt langsomt, for det er afgørende at få implementeret modellerne. Ellers ender de som døgnfluer".
Skolen er en del af en helhed
Strategien indeholder også en økonomisk decentralisering, så skolerne får lagt flere penge ud. Den endelig model er dog ikke på plads.
"Hvis en skole vil af med en elev, skal det koste på budgettet. Omvendt har skolerne fået penge til, at de selv kan gøre noget for eleven, som de jo også kender bedre end nogle andre. Det giver dem større handlefrihed", sagde Preben Siggaard.
Det er en vigtig forudsætning for strategien, at man betragter skolen som en del af en helhed, der også omfatter dagtilbud og sociale tilbud til børn, unge og voksne, understregede han.
"Det nytter ikke, at vi gør det billigere på børneområdet, hvis det så bliver dyrere på voksenområdet. Vi skal gøre det så godt i skolen, at børnene kommer i arbejde og bliver skatteborgere som voksne".
En tilhører kommenterede de to indlæg med disse ord:
"Man kunne tydeligt høre, hvem der er DJØF'er, og hvem der har en pædagogisk tilgang til opgaven".
To ens kommuner tackler stigende udgifter vidt forskelligt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.