To danske velfærdsfortællinger: Når der er brød nok, Min broders vogter/Fire baggrundsartikler til videoen 'To danske velfærdsfortællinger'

Disse videoer udkom oprindelig på engelsk. De blev vist på FN's sociale topmøde i København i marts 1995, nu foreligger de i en dansk version. Filmene er debatfilm. De vil både præsentere det danske velfærdssamfund og debattere, om det er godt nok.

'Når der er brød nok' handler om de psykisk udviklingshæmmede og deres livsvilkår. Der sættes spørgsmålstegn ved den målsætning, der har været gældende siden 1959, at de psykisk udviklingshæmmede skulle leve et liv så tæt på det normale som muligt med de samme rettigheder og muligheder som alle andre. Det foreslås, at der lægges mindre vægt på normalisering, integrering og træning og mere vægt på livskvalitet og kommunikation. De, der er anderledes, skal have ret til at være anderledes og have mulighed for selv at vælge deres liv, et liv, der meget vel kan afvige fra det, eksperterne har lagt til rette for dem. Efter en historisk indledning illustreres temaerne kærlighed, kommunikation og ensomhed gennem tre portrætter. Man følger hverdagen for et par udviklingshæmmede, der lever sammen i en lejlighed. Dernæst er der et portræt af en 33-årig kvinde, der skal have hjælp til alt. Hun er svær at forstå. Men med den nye computerteknologi vil hun måske kunne nå frem til at kunne meddele sig. Til slut følger vi en 57-årig mand, der har levet på institution hele sit liv næsten uden kontakt med familie og slægtninge.

'Min brors vogter' viser samspillet mellem det frivillige sociale arbejde og det offentlige. I filmen præsenteres en række projekter, hvor frivillig arbejdskraft er det bærende. Filmen viser hverdagen for en af brugerne af projektet. Blandt projekterne kan nævnes Solstrålen - et mødested for stoffri narkomaner, et ubådsprojekt og et musik- og teaterprojekt. Overgangene mellem indslagene er en gruppe børn, der leger stoleleg. Hver gang musikken standser, må et barn gå ud. Fælles for personerne i projekterne er, at de netop ikke er 'dropouts', men alle har en række ressourcer, i teaterprojektet arbejdes der for eksempel med livsteater, hvor teaterstykker med baggrund i de unges liv, opføres i både Danmark og England for et betalende publikum. I fire artikler skildres baggrunden for videoen.

'To danske velfærdsfortællinger' vil både præsentere nogle marginaliserede grupper og samtidig lægge op til debat. Denne dobbelte målsætning er svær. Visse steder virker filmene næsten som illustrerede foredrag, hvor billede og tekst ikke passer særlig godt sammen, men i alle de konkrete eksempler er der fin overensstemmelse mellem lyd- og billedsiden.