Tjenestemænd får ikke strejkeret

De offentlige arbejdsgivere vil ikke ændre lovgivningen, så tjenestemænd i ikke-livsvigtige funktioner får strejkeret. Den beslutning har arbejdstagerfællesskaberne Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte taget til efterretning.

Arbejdsgivernes argumenter går på, at det fremover kun er ganske særlige grupper, der kan få ansættelse som tjenestemænd - nemlig inden for områder som domstolene, politi, forsvar og folkekirke. Hvis de allerede ansatte tjenestemænd - blandt andre folkeskolelærere - skulle have strejkeret, ville det efter de offentlige arbejdsgiveres vurdering betyde, at deres øvrige ansættelsesvilkår også skulle tilnærmes overenskomstansættelse, så de altså ville miste retten til ventepenge, sygepension med videre. I stedet vil Finansministeriet og de øvrige offentlige arbejdsgivere henstille til de ansættende myndigheder, at de i forbindelse med strejker ikke pålægger tjenestemænd at udføre strejkeramt arbejde, undtaget når særligt vigtige hensyn kræver det. Arbejdsgiverne påpeger i øvrigt, at hvis man som tjenestemand på et af de områder, hvor der ikke længere nyansættes tjenestemænd, meget gerne vil have ret til strejke, ja så kan man blot søge om at blive overenskomstansat i stedet.

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse blev forleden orienteret om brevvekslingen og tog konklusionerne til efterretning. Lærerforeningen klagede i begyndelsen af 1998 til FN-organisationen ILO over, at Den Kommunale Tjenstemandsret idømte Lærernes Centralorganisation en bod for at have varslet en blokade, som også omfattede tjenestemændene. I november 1998 gav ILO Danmarks Lærerforening ret i, at de særlige forhold, der undtager tjenestemænd fra retten til at strejke, ikke gør sig gældende for lærerjobbet, men kun for 'samfundsvigtige tjenester i dettes egentlige betydning'.