Med den frie hånd tørrer Lucas Svanbäck sig i ansigtet. Han griner. I den anden holder han et tomt papkrus. Grunden til, kruset er tomt, er, at han netop er kommet ned fra Det Gyldne Tårn.
"Hvorfor blev vandet ikke nede i papkruset?", spørger lærer Ulrik Lundby Hansen de tre elever, der vovede sig op i tårnet.
"Skyldes det tyngdekraften?", spørger Mathias Lyster lidt tøvende. Ulrik Lundby nikker. Han forklarer drengene, at Lucas får vand i hovedet, fordi de bliver hevet ned mod jorden hurtigere end tyngdekraften.
Ulrik Lundby har i over 20 år beskæftiget sig med undervisning. Blandt andet som folkeskolelærer, skoleleder og senest med at finde undervisningsløsninger for erhvervslivet. Han har været med til at udvikle fysikprojektet i Tivoli, som får støtte fra Dong, der gør det muligt for skoleelever at få adgang til parken og turpas mellem klokken 11 og 15 for 50 kroner. Et tilbud der forrige år fik 12.500 elever til at lægge vejen forbi forlystelsesparken i løbet af de 14 dage, projektet strakte sig over. Det tal er Ulrik Lundby godt tilfreds med.
"Til sammenligning har Danmarks Akvarium 5000 elevbesøg på årsbasis. Vores evaluering viste også, at mellem 80 og 90 procent af faglærerne var meget tilfredse med tilbudet, og så tyder det altså på, at vi har ramt rigtigt her", siger han.
Hvem er det, der skriger?
Lucas går på Sct. Jørgens skole i Roskilde, og sammen med tre af sine jævnaldrende venner fra 8. og 9. klasse på Hedegaardens Skole er han taget i Tivoli for at foretage nogle af de målinger, som snart kan prøves af resten af landets overbygningsklasser. Mens drengene samler mod til en tur i forlystelsen Vertigo, får Mathias Svendsen monteret en grå vest med en datalogger. Den skal opsamle data fra forlystelsen. Den opsamlede data får eleverne så med hjem på en USB-stav, så de senere kan bruge dem til at lave beregninger i deres vante omgivelser.
Martha Borum fra Hedegaardens Skole skal ikke nyde noget, så hun sætter sig på en bænk og venter spændt på, at det bliver drengenes tur. Vertigo er en forlystelse, som svinger passageren rundt på flere akser med over 100 kilometer i timen. Det lød vist lige voldsomt nok.
Vognen letter nu fra jorden og begynder at svinge rundt i et stort gentagende loop. Efter et par minutter sparker turboen ind, og med cirka tre sekunders mellemrum kan der høres en skinger stemme, der i en høj pitch skriger: "weeeeeeeeee!".
Da drengene igen har fødderne på fast grund fortæller Ulrik, at der gik en pige forbi, som havde spurgt, om det var tre tøser, der blev slynget rundt i karrusellen. Alle fem griner.
Der er ingen tvivl om, at de fire elever har det sjovt, men på spørgsmålet om, hvorvidt de tror, fysikudfordringerne i Tivoli vil kunne styrke interessen for fysik og fastholde den, svarer Matthias Svendsen med beklagelse i stemmen:
"Jeg tror desværre, det går hen og bliver kedeligt igen, når vi er tilbage på skolebænken".
Ulrik Lundby mener ikke, at der er fare for, konceptet skaber kunstige forestillinger om, at fysikundervisningen skal være sjov og ballade for også at kunne være spændende.
"Fysik er et svært fag, fordi naturvidenskab er så eksakt. Hvis vi kan motivere bare ti elever med en aha-oplevelse, der giver dem lyst til faget, så er initiativet en succes", siger han.
Tivoli som fysiklokale
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.