Titusindvis af franske lærere på gaden i protest

De protesterede både mod den franske undervisningsminister Gilles de Robiens plan om at spare 2.800 lærerjob væk i grundskolen og mod hans afskaffelse af en time om ugen afsat til at bedømme elevernes arbejde. Det betyder, at lærerne til gengæld får en ekstra undervisningstime.

Nye demonstrationer og strejker i skoler organiseres i de kommende uger. Lærere er vrede over, at lærerjob nedlægges, når ældre kolleger pensioneres med det resultat, at de tilbageblevne lærere får flere undervisningstimer.

Overraskende spiller læreres faldende købekraft kun sekundær rolle i den nye lærerkonflikt i Frankrig. En økonomisk rapport offentliggjort af Sorbonne-universitetet i Paris viser, at i perioden 1981-2004 har franske grundskolelærere mistet 9 pct. af deres købekraft. Lektorer, lærere på højere læreranstalters og universitetsfolks købekraft er i samme periode faldet hele 20 pct.

Rapporten påviser også, at de franske læreres købekraft voksede støt ind til 1981, der i øvrigt var det år, socialistpartiet kom til magten.

I de senere år er købekraften af de midler, lærerne har til rådighed, faldet med lige under en procent om året. Det skyldes ikke blot de stigende leveomkostninger, men også at lærere skal betale mere til forsikrings-, syge- og pensionskasser.

Lærere i gymnasieskoler og højere læreranstalter har fået mindre kompensation for de stigende udgifter end lærere i underskolen, viser undersøgelsen.

At lærerne har fået mindre at leve for har dog ikke hindret det franske undervisningsbudget i at stige. 1,3 millioner personer er på undervisningsministeriets lønningsliste. De usædvanlig mange pensioneringer af lærere udgået fra krigens og efterkrigstidens store årgange vejer tungt på undervisningsbudgettet. Det er en primær grund til, at der holdes tilbage med læreres lønudvikling.

Ifølge rapporten har franske grundskolelæreres foreninger undladt at kæmpe for, at medlemmerne fik højere lønninger i takt med deres stigende udgifter. Lærerforeningerne har prioriteret at forsvare lærerjob og læreres arbejdsforhold. De kæmper også for at bevare et traditionelt højt fagligt niveau:

"Franske lærere", hedder det, "har fundet sig i at komme til at sidde dårligere i det økonomisk for at få politikerne til at acceptere klasser med færre elever".

I rapporten påvises også, at undervisningsministeriet ofte er sluppet for at give lønforhøjelse til lærere i takt med deres anciennitet ved at forfremme dem uden at give dem mere i løn.

De fleste af de mange lærerkonflikter, Frankrig har oplevet siden begyndelsen af 1990'erne har drejet sig om pensioner og decentralisering af skolesystemet, mens lønspørgsmål har haft mindre interesse.

Rapporten drager den konklusion, at feminiseringen af lærerkorpset har har gjort sit til, at læreres købekraft er blevet svækket. 64 pct. af franske grundskolelærere i dag er kvinder mod 50 pct. i 1981. For det første tjener mænd i Frankrig gennemsnitlig 20 pct. mere end kvinder. For det andet har kvindelige lærere i overenstkomstforhandlinger været mere optaget af at kunne få fleksible arbejdstider for at tage sig af familien end at forhandle om mere løn.

Den franske budgetminister Francois Coppe har provokeret flere lærere til at gå i strejke, fordi han hævder, at mange af dem ved afslutningen af deres karriere kommer til at tjene op til 30.000 kr. om måneden. Lærerforeninger svarer, at undervisningsministeriets regnskaber klart viser,at læreres slutløn ligger på 17.500 kr., og at kun meget ansete lærere kan nå op på 23.000 kr. Efter to års arbejde tjener en fransk lærer 11.000 kr. om måneden:

"Folkeskolelærere i Frankrig er trods en høj uddannelse ved at blive proletariseret", siger den 48-årige lærer Madame Jeanne Ariette fra Paris-forstaden Maisons-Lafitte.