Den 1. november fylder medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening (DLF) Tine Agenskov 50 år. Under valgkampen til hovedstyrelsen sidste år sagde fødselaren om sig selv:
»Jeg er et politisk menneske, der tror på forhandling og fællesskab frem for konflikt«.
Ud over at være medlem af hovedstyrelsen er Tine Agenskov fællestillidsrepræsentant på Mors og næstformand i Thy-Mors Lærerkreds. Hun sidder desuden i bestyrelsen i det lokale handicapråd og i Medlemsforum Vest i Lærernes Pension.
»Jeg tror på fællesskabet og har altid søgt meningsfyldte fællesskaber for at få mulighed for at påvirke disse til gavn for alle«, siger Tine Agenskov.
I DLF sidder Tine Agenskov i undervisningsudvalget, og hun bringer tit sine erfaringer fra virkeligheden ude på skolerne ind i debatten.
Tine Agenskov er gift, har to børn og bor i Nykøbing Mors.
Tine Agenskov 50 år
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.