Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tina Nedergaard: Kommunerne skal have mere frihed

Kommunerne skal have mere frihed på skoleområdet, mener undervisningsminister Tina Nedergaard. Det skal for eksempel være muligt for skolerne at opdele eleverne i hold i mere end 50 procent af tiden.

John Villy Olsen
1 kommentar
15. november 2010, kl. 12:36

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Det siger undervisningsministeren ifølge flere medier. Danmarks Lærerforening og Socialdemokraterne er imod forslaget om at fjerne loftet for, hvor lang tid eleverne må opdeles i hold.

Men det er en afgørende målsætning for regeringen, at kommunerne skal have mere frihed, sagde undervisningsministeren i TV avisen søndag aften. Det skal for eksempel gøres nemmere for kommunerne og skolerne at lave erhvervsklasser for elever, der gerne vil videre på erhvervsuddannelserne. Og eliteidrætsklasser for elever, der vil den vej.

Niels Egelund: En katastrofe at genindføre den delte skole

Professor Niels Egelund mener, at det vil være en katastrofe, hvis forslaget betyder, at den niveaudelte skole bliver genindført. I en niveaudelt skole bliver de svage elever svagere, uden at de stærke elever bliver nævneværdigt dygtigere, påpeger han. Hvorimod de stærke elever trækker de svage fagligt op i den udelte skole.

Formand for børne- og kulturudvalget i KL, Jane Findahl (SF), er begejstret for ministerens udmelding om at give kommunerne og skolerne mere frihed til at tilrettelægge undervisningen, mens partifællen Pernille Frahm er imod.

"I en tid, hvor sparekniven bliver svinget flittigt, frygter jeg, at mere frihed til kommunerne vil betyde yderligere nedskæringer på skoleområdet", siger Pernille Frahm til folkeskolen.dk.

Skolelederne ser velvilligt på de nye signaler fra regeringen.

"Vi har brug for en yderligere fleksibilitet til at tilrettelæggelsen af undervisningen. Hvis vi skal tilgodese alle børn bedst muligt, så skal holddannelsen være mere fleksibel og situationsbestemt", siger formanden for skolelederne Anders Balle til Dagbladet Information.

Ifølge Jyllands-Posten vil regeringen også spille ud med forslag, om at det skal være muligt for kommunerne at lave fælles ledelse for skoler, dagtilbud og biblioteker. Og der skal desuden være frie rammer til at inddrage andre end uddannede lærere i undervisningen.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsministeren.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tina Nedergaard: Kommunerne skal have mere frihed

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS