Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tiltalt lærer er tidligere soldat: "PTSD tog dømmekraften fra mig"

Læreren, der er tiltalt for at have voldtaget en elev og blufærdighedskrænket tre andre elever, nægter anklagerne. I retten i Næstved har han dog fortalt, at posttraumatisk stress fra hans tid som soldat svækkede hans dømmekraft og fik ham til at indlede et seksuelt forhold til en elev.

Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Caroline Schrøder
Caroline Schrøder
Start debatten
18. november 2019, kl. 15:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I dag har folkeskolelæreren, der er sigtet for at have voldtaget og truet en mindreårig elev mellem juni og oktober 2018 samt blufærdighedskrænket tre andre elever, givet sin forklaring i retten i Næstved.

Læreren har nægtet sig skyldig i alle undtagen ét af 12 forhold i anklageskriftet. Han erkender at have haft et seksuelt forhold til en elev, han var lærer for. Eleven var 13 år i juni 2018.

Der var ifølge læreren ikke tale om hverken voldtægt eller fuldbyrdet samleje. Han nægter også at have truet eller fastholdt eleven samt at have haft upassende kontakt med andre elever på skolen.

I en flere timer lang afhøring mandag understregede læreren gentagne gange, at eleven havde søgt trøst hos ham i forbindelse med nogle personlige problemer, og at dette udviklede sig til et seksuelt forhold.

Den 32-årige forklarede, at han lider af posttraumatisk stress efter en udsendelse som soldat, og at det påvirkede hans dømmekraft. Af samme grund kan han heller ikke huske sine forklaringer i grundlovsforhøret og de efterfølgende afhøringer hos politiet, som på nogle punkter afviger fra den forklaring, han gav i retten i dag.

Lærer i retten for voldtægt af mindreårig elev

Han fratrådte sin stilling efter et sygdomsforløb i slutningen af 2018 og har siden januar 2019 været varetægtsfængslet, efter at eleven fortalte om de angivelige voldtægter til en anden lærer på skolen.

Det er skolelederen, der anmeldte læreren til politiet. De to sidste anklager om blufærdighedskrænkelse kom først frem i dag og er blevet tilføjet til anklageskriftet, efter sagen er blevet kendt i offentligheden.

Anklageren ønsker at tage straffelovens §216, stk. 3, i brug - voldtægt af særlig farlig karakter, som kan betyde op til 12 års fængsel. Sagen mod læreren varer i alt seks retsdage. Der forventes at falde dom i sagen den 2. december.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tiltalt lærer er tidligere soldat: "PTSD tog dømmekraften fra mig"

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS