Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Vold i skolen

Tilsynsbesøg hjælper som regel

Folkeskolen har været i kontakt med arbejdsmiljørepræsentanterne på halvdelen af de skoler, som har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet for problemer med vold. Her er der både begejstring og det modsatte for Arbejdstilsynets indsats.

Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
4 kommentarer
21. juni 2024, kl. 11:15
4 kommentarer

Generelt er arbejdsmiljørepræsentanterne i Folkeskolens undersøgelse tilfredse med tilsynets evne til at påpege udfordringer på deres skole.

De fleste mener også, at Arbejdstilsynet spiller en væsentlig rolle for at sikre et godt arbejdsmiljø på deres skole.

”Der bliver taget handling, når Arbejdstilsynet kommer”, lyder det blandt andet fra en arbejdsmiljørepræsentant, mens en anden skriver, at tilsynet var ”en kompetence og uvurderlig samarbejdspartner” i forbindelse med udpegningen og opfølgningen af skolens udfordringer. En tredje roser Arbejdstilsynet, men ville ønske, at de kom oftere på tilsynsbesøg. Vedkommende skriver, at flere af skolens ansatte har klaget til Arbejdstilsynet over skolens arbejdsmiljø, uden at det har ført til nye tilsynsbesøg.

Læs også

Featured image for Ingen skal finde sig i slag og spark
Vold i skolen

Arbejdstilsynet åbnede skolens øjne: Der er ikke længere snak om, man virkelig skal finde sig i at blive sparketu0026quot;

Men selvom der generelt er en overvægt at positive erfaringer, er det kun 9 ud af de 21 repræsentanter, der mener, at et forbedret arbejdsmiljø på deres skole i ”høj” eller ”tilfredsstillende” grad kan tilskrives Arbejdstilsynet.

Faktisk svarer 10 repræsentanter, at skolens forbedringer kun ”i mindre grad” eller ”slet ikke” skyldes tilsynet. Årsagerne er mange.

Læs også

Featured image for Sådan mener Arbejdstilsynet, at skolerne skal stoppe volden
Vold i skolen

Sådan mener Arbejdstilsynet, at skolerne skal stoppe volden

Nogle angiver, at man allerede var i gang med at skabe en bedre kultur. Fire angiver, at et bedre arbejdsmiljø efter påbuddet skyldes udskiftning af den øverste ledelse, og seks peger på, at en eller flere af de elever, der var en væsentlig årsag til påbuddet, ikke længere går på skolen.

En repræsentant skriver også, at skolen efterkom Arbejdstilsynets påbud, ”men udfordringerne var langtfra løst”, mens en anden påpeger, at Arbejdstilsynet ”tager udgangspunkt i de lovmæssige krav om arbejdsmiljø, men når de tager hjem, er det os, der skal finde resurserne i hverdagen”.

Mest utilfreds er en arbejdsmiljørepræsentant, som skriver, at Arbejdstilsynet ikke var ”med til at fremme det gode arbejdsmiljø. Tværtimod var de lærere, der var ’skyld i’, at tilsynet kom, kede af det ekstra arbejde, det afstedkom”.

Redaktionen har læst alle 57 påbud om vold, der er givet til 46 skoler i 2021, 2022 og 2023. Redaktionen har været i kontakt med 21 arbejdsmiljørepræsentanter fra disse skoler.

Arbejdsmiljørepræsentanterne er blevet sendt et spørgeskema, der blandt andet spørger ind til deres oplevelse af Arbejdstilsynet tilsyn af skolen, tilsynets efterfølgende opfølgning, og om skolen siden er blevet bedre til at undgå og håndtere vold.

På to af skolerne er det lærernes tillidsrepræsentant, der har svaret, da den pågældende AMR ikke længere er på skolen. Alle har fået mulighed for at optræde anonymt.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tilsynsbesøg hjælper som regel

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS