"Det er en tilfredsstillende og flot aftale på løndelen", siger Ulla Koch Sørensen om det delforlig, som LC og KL indgik mandag.
I det nye forlig hæves børnehaveklasseledernes løn med to trin. Grundlønnen stiger fra løntrin 25 til 27, kvalifikationslønnen efter fire år stiger fra trin 28 til 30, mens kvalifikationslønnen efter otte år stiger fra trin 30 til 32. Alle får et tillæg på 2.000 kroner. Derudover indføres der et nyt kvalifikationstrin efter 12 år, som svarer til løntrin 32 plus 7.000 kroner.
En anerkendelse af arbejdet
Ulla Koch ser forligt som en anerkendelse af børnehaveledernes arbejde.
"Det er vigtigt for os, at vores vilkår bliver så lærelignende som muligt, fordi vores arbejdsplads er folkeskolen, og vi samarbejder dagligt med lærere. Forliget er en anerkendelse af vores arbejde i folkeskolen", siger hun.
Udover aftalen om løn, hæfter hun sig også ved, at det i lokalaftalerne om folkeskolelærernes arbejdstid er en forudsætning, at der indgås en tilsvarende aftale for børnehaveklasselederne.
Resultaterne i delforliget er betinget af, at der opnås et samlet forlig på det kommunale område.
Tilfredshed med aftale for børnehaveklasseledere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.