»I den teknokratiske sfære er man vant til at indsamle såkaldte 'fakta' og at beregne korrelationer på en helt ureflekteret måde i en blanding af managementteknik og anvendt erhvervs- og nationaløkonomi. Et pragteksempel på, hvor ureflekteret dette kan foregå, er OECD's policydokument, der går under betegnelsen Pisa«.
En række unge pædagogiske forskere diskuterer i det nye nummer (2/13) af »Dansk pædagogisk Tidsskrift« kritisk den evidensdagsorden, der i disse år dominerer den pædagogiske videnskab og uddannelsespolitik i Danmark og i mange andre vestlige lande. En af dem, pædagogikstuderende Josephine Anna Billesø, gennemgår artikler af tre vilde og oprørske tidligere professorer i pædagogik, Peter Kemp, Knud Grue-Sørensen og Staf Callewaert. Artiklerne, hun gennemgår, har sigende titler som »Pædagogik mellem videnskab og filosofi« (1965) og »Pædagogik - videnskab eller professionsviden« (2007). Citatet ovenfor stammer fra sidstnævnte artikel, der er skrevet af Callewaert.
Er 1960'ernes og 1970'ernes kritiske pædagogik ved at komme tilbage på universiteterne i fornyet form i et opgør med den herskende evidenstænkning? Læs selv.
Læs mere på dpt.dk
Tilbage til den kritiske pædagogik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.