Det eneste, vi kan være helt sikre på i vort jordiske menneskeliv, er, at vi skal dø. Derfor er forholdet til døden et vigtigt emne i folkeskolen, fordi det giver os indsigt i nogle helt fundamentale træk i kultur og samfund uanset om det gælder en nutidig statsleder eller en sønderjysk bonde i 1700-tallet. Ved livets afslutning gør man regnskabet op og giver i en slags rollespil udtryk for, hvem afdøde var, og hvor han hørte til både religiøst og samfundsmæssigt.
Bogen rummer den første samlede fremstilling af dødens kulturhistorie i Danmark, og den er baseret på omfattende forskning og kildestudier. Med hovedvægt på landbosamfundet redegør den for menigmands forhold til døden, begravelsens skikke og ritualer samt kirkegårdens kultur og symboler fra 1700-tallet til i dag.
Det er en meget interessant bog, som virkelig kan fastholde læseren, og meget tankevækkende at studere mentalitetshistoriske holdningsændringer i forhold til døden som eksistensvilkår, omgang med lig, sjælens frelse, menneskeværd og sorgbearbejdelse. Bogen er inddelt i fire historiske perioder: 1780-1850: romantikkens panteistiske tro på alnaturen (symbolprægede gravmæler), 1850-1920: nationen, historien og den fortjente borgers udødelighed (borgerdyden), 1920-1980: positivis-me og nihilisme, som tillægger naturens cyklus en mulig evighed (de anonyme grave), 1980-1990erne: udfoldelsen af det enestående selv (de personlige og individualistiske gravmæler).
Brug bogen som lærerens baggrundsbog, og tag så eleverne med ud på kirkegårde, i kirker, krematorier og lokale museer. I Wien har man et begravelsesmuseum, som jeg har besøgt, måske er tiden inde til, at vi også får et i Danmark?
Til jord skal du blive
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.