Til bryllup

Der er en salig trang hos mennesket til at reagere på det definitive, og børnene Victoria og Joachim gør rigtignok store øjne og ører, da brylluppets festritualer begynder at folde sig ud: Der er skabt rod i brudeparrets hjem, der er lavet dobbeltseng i en trailer, der bliver banket i tallerknerne for kysning, der bliver kastet med ris, der bliver klippet hul i gommens strømper. Og ingen af delene må børnene gøre til daglig.

Bogens sidste del giver en ganske god dækning af de virkelige begivenheder.

Og et par af ritualerne giver bogen forklaring på, mens de mange sengehentydninger under festlighederne får stå alene.

Men bogens første del fra bryllupsinvitationens ankomst til Tilsteds postkasse og frem til festdagen forekommer mig ulogisk, når man tager i betragtning, at bogens valgte synsvinkel er de to børns: Vi hører om kæresteparret, om kirken, om præstens besøg og om præstens arbejde med talen til brudeparret. Alt sammen væsentligt, men i en anden bog med en anden synsvinkel.

Det virker påklistret her - et indtryk, der øges af afsnittets flittige brug af overbegreber, der næppe siger børnene meget.

Denne iver efter at få 'det hele med' præger også bogens billedside. Et hav af billeder på hver side giver bogen præg af privat familiealbum, hvad den på en måde også er.

Folkene bag Forlaget Børn og firmaet Tilsted Communication har næse for markedet: Bøger om højtider er 'en mangelvare i produktionen', skriver de i pressemeddelelsen.

Det ville gavne dem og berige os, der er markedet, hvis de også fik ben i markedsnæsen og tilknyttede konsulenter, der kunne sætte de konstruktive og almengørende spørgsmålstegn og fortælle, at det, der er en mangelvare, er kvalitetsfagbøger.