Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tidligere lærervikar sigtet for vold i 2. klasse

En 42-årig tidligere lærervikar er sigtet for 29 tilfælde af vold, frihedsberøvelse og tvang mod elever i en 2. klasse på Gudumholm Skole i Aalborg. Ifølge anklageskriftet har han blandt andet bundet eleverne fast til borde og slået eleverne med et kosteskaft. ”Jeg håber ikke, det er sandt”, siger kredsformand.

Foto: Istock nicolas_
Martin Vitved Schäfer
1 kommentar
28. maj 2018, kl. 15:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Ifølge anklageskriftet har en 42-årig nu tidligere lærervikar i Aalborg Kommune bundet eleverne med sjippetorv og tape til bordene, slået eleverne med linealer, et kosteskaft og med knytnæveslag ligesom han også er anklaget for at have truet eleverne til ikke at fortælle forældre eller politi om volden.

Det fremgår af anklageskriftet, som Nordjyske har fået aktindsigt i.

Ifølge anklageskriftet fandt volden sted fra august til oktober 2015, men først ved årsskiftet 2016/17 blev skolen gjort opmærksom på, hvad der angiveligt var sket. I februar i år rejste politiet sigtelse mod den tidligere lærervikar, der fra i morgen tirsdag er på anklagebænken i byretten i Aalborg. Han nægter sig skyldig i de i alt 29 anklagepunkter om vold, frihedsberøvelse og tvang.

Formanden for Aalborg Lærerforening, Karsten Lynge Simonsen, håber ikke, at der er hold i anklagepunkterne:

"Jeg håber ikke, at det her kan finde sted. Jeg håber ikke, det er sandt. Men det er selvfølgelig meget bekymrende, hvis sådan nogle ting kan finde sted, uden at det dukker op", siger Karsten Lynge Simonsen og fortæller, at Aalborg Lærerforening ikke har været involveret i sagen. "Vi er ikke blevet kontaktet af den tiltalte lærervikar, så han er sandsynligvis ikke medlems hos os", konkluderer formanden.

Fremover skal kommunen se straffeattesten

Ledelsen på Gudumholm Skole, hvor overgrebene angiveligt har fundet sted, ønsker ikke at kommentere sagen og henviser i stedet til skolechef i Aalborg Kommune, Jakob Ryttersgaard. Han bekræfter, at den 42-årige mand var ansat som lærervikar fra august til oktober 2015, og fortæller, at kommunen ved årsskiftet 2016/17 fik en henvendelse fra en gruppe forældre på skolen. Jakob Ryttersgaard fortæller, at man, da kommunen hørte elevernes beskrivelser og udsagn om, hvad der var foregået i klassen, straks indgav en anmeldelse mod den tidligere lærervikar til politiet.

"De beskrivelser, børnene har fortalt til deres forældre, gjorde, at vi med det samme vurderede, at det her skulle anmeldes til politiet. Vi havde behov for deres vurdering, fordi vi også vurderede, at, hvad børnene beskrev, ikke skal foregå på en dansk folkeskole", fortæller Jakob Ryttersgaard.

Han fortæller videre, at kommunen har samarbejdet med skolens ledelse, medarbejdere og forældrene i den berørte klasse, blandt andet for at informere om sagsforløbet. Sagen har dog allerede nu fået Aalborg Kommune til at ændre procedure ved ansættelser af både faste medarbejdere og vikarer.

"Vi har ændret vores praksis, så vi både beder om børneattester og indhenter straffeattester i forbindelse med rekruttering", siger Jakob Ryttersgaard.

Tidligere har kommunen kun indhentet børneattester.

Sagen mod den tidligere lærervikar starter i morgen tirsdag. Der er berammet 10 retsmøder, og det forventes, at der falder dom sidst i juni.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tidligere lærervikar sigtet for vold i 2. klasse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS