Hanne Bak Lumholt var direktør hos COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling og har tidligere været afdelingschef og kontorchef i KL på børne- og folkeskoleområdet. Og nu tager den 56-årige erfarne leder over som sekretariatschef i Skolelederforeningen.
”Jeg er meget glad for, at Hanne Bak Lumholt har takket ja til at blive vores sekretariatschef. Vi har kendt Hanne i mange år, både via KL og COK, og vi har altid haft en glimrende relation og et godt samarbejde. Med sine fine kompetencer, inklusive uddannelse af ledere, er hun det helt rigtige match for os”, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjordal i en pressemeddelelse.
Skolelederforeningens tidligere sekretariatschef Jannick Stærmose Mortensen er for nylig tiltrådt et tilsvarende job i Københavns Lærerforening.
Skolelederforeningen.dk: "Skolelederforeningen ansætter ny sekretariatschef med stærk lederprofil"
Tidligere KL-chef i spidsen for Skolelederforeningens sekretariat
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.