"Regeringen har alt for travlt med at få kørt tingene igennem, og de seneste to ugers forhandlingsræs er det tætteste, vi kommer på sjusk", siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen til Jyllands-Posten.
"Hvis noget skal træde hurtigt i kraft, er der en grund til tidspresset, men alt skal jappes igennem. Det skyldes regeringens kontraktpolitik med vælgerne og de alt for korte tidsfrister, hvor regeringen opstiller korte deadlines for, hvornår det skal være færdigt. Det er gammeldags, og det går ud over kvaliteten i lovarbejdet", siger Socialdemokraternes Christine Antorini.
Efter uger med hektiske forhandlinger er både loven om de nye professionshøjskoler og planerne om obligatorisk børnehaveklasse udskudt til efter nytår.
"Jeg vil ikke presse ordførerne mere, end lovkvaliteten kan holde til. Vi skal selvfølgelig ikke have lovsjusk, og jeg har allerede udsat frister, så vi kan nå det og har bedre tid", siger undervisningsminister Bertel Haarder til Jyllands-Posten.
Tidlig skolestart og professionshøjskolelov udskudt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.