Tid til IT

Staten må være forpligtet til at give penge til integreringen af edb i undervisningen, når den selv har søsat skibet med blandt andet Dybkjærrapporten, folkeskoleloven og Undervisningsministeriets skolenetværk, sagde formand for DLF's pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe, på en konference om uddannelsesteknologi på Gl. Avernæs i sidste uge.

- Pengene skal i hvert fald ikke tages fra lønkontoen, hverken for lærernes eller elevernes skyld. Klassekvotienten skal heller ikke i vejret, det ville være pædagogisk og arbejdsmiljømæssigt galimatias, understregede Jørgen Stampe med henvisning til rapporten 'Folkeskolens Økonomi', som regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) udsendte før jul.

'Folkeskolens Økonomi' følges i slutningen af denne måned op af en delrapport om, hvordan integreringen af edb i undervisningen skal finansieres. Rapporten skal indgå i de kommunaløkonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL i maj og juni.

Flere af oplægsholderne på konferencen påpegede, at det vil være halsløs gerning, hvis kommunerne af alibimæssige grunde bare køber maskiner ind uden samtidig at investere seriøst i efteruddannelse og opbygning af edb-vejledninger på skolerne.

- Lad bare staten og kommunerne slås om, hvem der skal betale. Maskinerne skal nok komme efterhånden under alle omstændigheder, sagde Erling Schmidt, der er skolekonsulent på Dataafdelingen ved Aalborg Kommunes Skolevæsen (DAKS).

- Det, lærerforeningen skal kæmpe for, er efteruddannelse, tid til lærerne til at bruge de maskiner, vi har, og timer til edb-vejledere på skolerne.

Akkorder skal forhandles

Ifølge Erling Schmidts erfaringer fungerer det bedst, når edb-vejlederne på skolerne udelukkende har til opgave at hjælpe kollegerne med den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Det tekniske tilsyn med maskinerne skal en anden lærer tage sig af.

- Det er vigtigt, at de pædagogiske og tekniske funktioner ikke blandes sammen. Det skal være selvstændige enheder, der heller ikke hører ind under for eksempel skolebiblioteket, sagde Erling Schmidt.

- Jeg vil anbefale kredsene, at de forhandler akkorder igennem til edb-vejlederne, hvorimod tilsynet skal foregå ved timeoptælling. Man ved for eksempel aldrig på forhånd, hvor meget virus der går i maskinerne i løbet af året.

Også lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Leif Gredsted, understregede, at det er et 'must, at indkøb af maskiner går hånd i hånd med efteruddannelse og prioritering af edb-vejledninger'.

- Det er ikke nok bare at købe maskiner ind. Der skal også være penge til programmer, efteruddannelse, edb-vejledere og egnede lokaler, sagde Leif Gredsted, der netop nu er med i forsøgs- og udviklingsarbejder på 53 udvalgte skoler landet over.

- Hvis man kun satser påén af disse faktorer, så virker det ikke. Det hele skal med påén gang. Den erfaring har man også gjort i Holland, der ligeledes prioriterer integrering af edb i undervisningen højt.

- De hollandske forsøg viser desuden, at det blandt andet er lærernes afstandstagende holdning til edb som pædagogisk redskab, der er bremsende for udviklingen, tilføjede Leif Gredsted.

- Derfor er det vigtigt, at det ikke er en teknisk orienteret person, men en pædagogisk interesseret lærer, der er edb-vejleder på skolen. Han eller hun skal blandt andet formidle succeshistorier til kollegerne, og forhindre, at de kaster sig ud i umulige projekter, der fører til nederlag.

System mangler

Leif Gredsted mener, at såvel lærerne som forældrene og politikerne skal se i øjnene, at integreringen af edb i undervisningen er en proces, der tager lang tid.

- Jeg er nervøs for, at man har for travlt. Det er en proces, der tager mange år. Lærerne skal vænne sig til det nye redskab. Og det skal eleverne også. Det er en myte, at de har styr på det med edb. Vores undersøgelser viser, at de faktisk ved forbløffende lidt, sagde Leif Gredsted.

Han efterlyste en samlet, systematisk beskrivelse af, hvad eleverne skal kunne edb-mæssigt på de forskellige klassetrin. Der er ikke meget støtte at hente i lovgivningen på det punkt, påpegede han.

Kredsstyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra de faglige foreninger deltog i konferencen, der lægger op til debat om lærerforeningens IT-politik.