'Computere gør det ikke alene. Hvis eleverne skal uddannes til 'habile brugere' af den ny teknologi, må lærerne selv være det. Samtidig skal lærerne have en grundlæggende viden om, hvordan IT konkret kan bruges i undervisningen,' står der bag på pjecen 'IT og lærerne,' som Undervisningsministeriet netop har sendt ud.
'IT og lærerne' præsenterer den nye IT-strategi for læreruddannelsen og lærernes efter- og videreuddannelse. Med strategien følger en pulje på 10 millioner kroner til udviklingsprojekter.
Strategien er ikke en håndfuld krav, men en skitse af nogle mulige initiativer inden for fire overordnede indsatsområder; 'Nye studie- og uddannelsesformer,' 'Nye evalueringsformer,' 'Fleksibel efteruddannelse og praktik' og 'Samarbejde og organisationsudvikling.'
Udviklingsprojekterne sættes i gang til efteråret, og i løbet af foråret nedsættes en kontaktgruppe, med interessenter fra læreruddannelsesområdet.
Pjecen kan læses på Undervisningsministeriets internetadresse: www.uwm.dk eller bestilles fra Undervisningsministeriets forlag på telefon 3392 5220.
Ti millioner til IT
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.