Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Thomas' praktikanter havde to uger tilbage, da skolen lukkede ned - sådan løste de problemet

På Langelinieskolen i København manglede to fjerdeårs lærerstuderende to uger af deres sidste praktik, da skolerne lukkede ned på grund af coronavirussen. De tog selv initiativ til at fortsætte undervisningen med praktiklæreren som mellemmand snarere end vejleder.

"Jeg på baggrund af mange år som lærer erfaret, at der aldrig er noget, der går som planlagt. På den måde er der masser af relevant læring i at blive kastet ud i nødundervisning. Både for mig og de studerende", siger Thomas Roy Larsen.

Foto: Berit Jørgensen, klfnet.dk
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Start debatten
26. marts 2020, kl. 11:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Langelinieskolen i København fik som alle andre skoler travlt med at forberede sig på ekstraordinær, online nødundervisning, da statsministeren med to dages varsel sendte eleverne og lærerne hjem.

For skolens to fjerdeårs lærerstuderende i praktik, kunne meldingen dårligt være kommet på et dårligere tidspunkt.

Regeringen forlænger skolelukninger til efter påske

Lige præcis de to uger, skolerne i første omgang blev varslet lukket, svarede præcis til den periode, de manglede af deres praktik.

"Der blev et pludseligt afbræk midt i det hele, hvor vi måtte tage stilling til, hvad vi så gør", siger deres praktiklærer Thomas Roy Larsen.

Underviser videre i historie

De to lærerstuderende havde fulgt hans undervisning i dansk og historie i 8. klasse. Det var dem selv, der henvendte sig med et bud på, hvordan de kunne varetage nødundervisningen i historie, fortæller praktiklæreren.

"I og med at de har fokus på evaluering i deres eksamensopgave er det ret kritisk for dem, at de får afsluttet undervisningen med eleverne. Efter lidt skriven frem og tilbage endte det med, at de kører undervisningen i historie, mens jeg tager dansk", siger han.

Ekspert: Skolelukning kan vare helt til sommerferien

Rent praktisk foregår det ved, at praktikanterne sender materiale til Thomas Roy Larsen, der så sender det videre til eleverne via Aula og taster relevante oplysninger ind i ugeplanen. Eleverne svarer de to praktikanter direkte via e-mail.

"Det har gjort arbejdsgangene noget mere firkantede og besværlige. Men de studerende har taget det med ophøjet ro og godt mod. De har været seje. Det må man give dem", siger han.

Masser af læring i kaos

Den direkte feedback på undervisningen bliver der ikke meget af i de sidste to uger.

"Der er jeg mere eller mindre bare er mellemmand mellem dem og eleverne", siger Thomas Roy Larsen.

"Men vi har mødtes jævnligt i praktikperioden op til nu. Og jeg skal jo også være med til deres eksamen, så jeg tænker, vi får flere muligheder for at vende tingene".

Han lægger ikke skjul på, at situationen er frustrerende både for ham og for de studerende. Men selv på afstand af både elever og praktiklærer er der mulighed for at lære noget, mener han.

DLF til lærerne: Brug cirkulæret for sund fornuft i nødundervisningen

"Jeg er ærgerlig på deres vegne over, at det skal afsluttes på denne måde. Men omvendt så har jeg på baggrund af mange år som lærer erfaret, at der aldrig er noget, der går som planlagt", siger Thomas Roy Larsen.

"Så på den måde er der masser af relevant læring i at blive kastet ud i nødundervisning. Både for mig og dem".

Han understreger, at han ikke kan se nogen grund til, at de to studerende ikke skulle bestå praktikken, selv om den med et slag kraftigt ændrede karakter de sidste to uger.

"De har taget et kæmpe initiativ i forhold til at få tingene til at lykkes i en ekstraordinær situation de sidste 14 dage af praktikken. Jeg vil på det kraftigste henvise til den sunde fornuft i stedet for firkantet fortolkning af reglerne".

Lærerstuderende er i praktik uden elever: "Det er en tom følelse"

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Thomas' praktikanter havde to uger tilbage, da skolen lukkede ned - sådan løste de problemet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS