Engelskinteresserede startede før i tiden dagen med at høre ordene: 'This is Radio Denmark with the news in English. . . edited and read by Julian Isherwood'.
Desværre, særligt for engelsklærere, som gerne delte rigdommene med eleverne, stoppede dette program i forbindelse med en omstrukturering af Danmarks Radios nyhedsafdeling. Der er dog håb forude for Isherwood-fans. Han laver nemlig privat et par tilsvarende programmer, et ugentligt og et dagligt, som ligger på nettet. 'News At Noon' kommer hver dag klokken 12 og 'Copenhagen Calling' hver fredag klokken 16. Julian Isherwood har bedt Folkeskolenoffentliggøre, at han hermed giver tilladelse til, at folkeskolelærere må bruge programmerne gratis i deres undervisning. De findes på adressen www.banns.com
This is the news in English
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.