Testmagere er stolte af de nationale test

Læseforsker skyder modellen bag de nationale test ned

Læseforskeren Holger Juul har kigget på nogle af testopgaverne for at hjælpe Kammeradvokaten med at vurdere, om man kunne kræve erstatning af testleverandøren Cowi for manglende læseopgaver til de dygtigste elever. Folkeskolen.dk interviewede ham i marts om hans syn på læsetestene, og han pegede på nogle grundlæggende problemer i testene. Når man fx har mange opgaver, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt fem valgmuligheder, er der logisk set 20 procent chance for at gætte rigtigt. "På de vilkår er det ikke overraskende, at opgaver, hvor højst 10 procent af deltagerne svarer rigtigt, bliver sjældne. For at nå under 10 procents-grænsen, skal en eller flere af de forkerte svarmuligheder virke så fristende, at mange deltagere tror, de har fundet det rigtige svar, sådan at de ikke bare gætter", sagde Holger Juul til folkeskolen.dk

Men han har misforstået denne sag på to punkter, mener Jakob Wandall og Svend Kreiner. For det første betyder sværhedsgraden 90 ikke, at højst 10 procent af eleverne kan svare på dem. Sværhedsgraden er opgivet i percentiler:

"En testopgaves sværhedsgrad i percentiler er lig med det bestemte dygtighedsniveau hvor præcist 50 procent af eleverne svarer korrekt på opgaven", forklarer de to testeksperter. Det vil altså sige, at omkring halvdelen af de elever, der scorer 90, sandsynligvis vil svare rigtigt på opgaver med sværhedsgraden 90.

En opgave med en sværhedsgrad på 80 vil dermed også udfordre de dygtigste elever, forklarer Kreiner og Wandall.

"For det andet er det at gætte fuldstændigt tilfældigt en meget kompleks strategi, som elever normalt ikke er i stand til at gennemføre. De vil kigge på svarmulighederne og fravælge dem, de vurderer som forkerte", siger Svend Kreiner og henviser til, at man trygt anvender multiple choice-opgaver også i afgangsprøver, internationale undersøgelser og de klassiske danske læsetest. Skulle der være opgaver, som havde problemer med gætteriet således at svage elever havde uforholdsmæssigt mange rigtige svar ville disse opgaver være blevet afsløret i forbindelse med den grundige afprøvninger af alle opgaver på elever i folkeskolen.

Læs Wandalls og Kreiners svar på Holger Juuls kritik til højre

Test-evaluering næste år

De nationale test skal evalueres i 2013. Og de to testfagfolk håber ikke, at det medfører, at man fuldstændig skifter strategi, fordi de mener, at testene er godt tænkt og udført fra starten, og at der er mange muligheder for forbedringer, som endnu ikke er udnyttet.

"De nationale test er nogle af de bedste pædagogiske test herhjemme", siger Svend Kreiner. "De er med garanti bedre afprøvet end det store flertal af de test, man kan købe, og at det er en enorm fordel med et adaptivt system er hævet over enhver tvivl", siger statistikeren, der tidligere var med til at udvikle test på Danmarks Pædagogiske Institut, og som bl.a. har været med til udviklingen af SL- og OS-prøverne for Psykologisk Forlag, men de seneste mange år har haft sit daglige virke inden for sundhedsstatistik på Københavns Universitet.

"Det, der mangler, er, at testene kommer ud over rampen. Der er meget, der kan gøres, for at forbedre lærernes nytte af resultaterne i den daglige undervisning", mener Jakob Wandall, der var med til at sætte de nationale test i søen som chefkonsulent i Undervisningsministeriet.

Læsehastigheden skal på banen

De er helt enige med Holger Juul og andre læseforskere i, at elevernes læsehastighed bør indgå i de nationale test, og de to har sammen med professor i læsning Carsten Elbro, udarbejdet et forslag til, hvordan læsehastigheden kan indgå i scoringen af hvor god eleven er til at afkode. Det er særlig vigtigt for eleverne i 6. og 8. klasse, hvor næsten alle grundlæggende har lært at læse, men hvor nogle mangler træning i at automatisere afkodningen, så de kan koncentrere sig om tekstens indhold. Det er en af de forbedringsmuligheder i systemet, som endnu ikke er implementeret. Systemet er pt. heller ikke gearet til at man kan følge den enkelte elevs læseudvikling hen over årene hvilket også ville øge anvendeligheden.

Ministeriet: Vi kan ikke ændre testene nu

"Men der er kæmpe fordele ved, at testene er it-baserede, fordi man har adgang til en masse information om, hvad der sker i løbet af testsituationen, fx hvor længe eleven har været om at læse den enkelte opgave. Det kan man ikke med en papirtest", fremhæver Svend Kreiner. "Alle besvarelser af de nationale test bliver opbevaret og der er allerede lagret en enorm mængde i databasen - et oplagt grundlag for vigtig pædagogisk forskning som kan give ny viden".

Selskab for måling af læring på vej

Han og Jakob Wandall ærgrer sig over, at man ikke i Danmark som fx i Norge prioriterer området måling af læring. Her har det norske ministerium givet bevilling til en hel enhed, der skal arbejde med psykometri indenfor undervisningsområdet. For at styrke vidensdeling og netværk på dette område i Danmark vil de sammen andre forskere og praktikere inden for feltet stifte Dansk Selskab For Måling af Læring. Det sker ved et møde tirsdag den 12. juni. Her vil også blive afholdt et fagligt arrangement, hvor Svend Kreiner vil fortælle om mulighederne for at inddrage læsehastigheden ved vurdering af afkodningsfærdigheder, og flere andre fagfolk - herunder Carsten Elbro - vil bidrage til diskussionen.