Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Test med lommeregner

Det er eleverne selv, der skal huske at lægge lommeregneren væk, når en opgave skal teste deres hovedregning

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
15. december 2006, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Eleverne må gerne have lommeregneren ved hånden, når de deltager i de kommende nationale test i matematik. De skal bare huske at holde fingrene fra tasterne, når de får en opgave, der skal teste deres evner inden for hovedregning.

Folkeskolen nr. 52 2006

»Vi kan jo ikke gå rundt og følge med i, hvilke opgaver hver enkelt elev sidder med - det bliver en tillidssag«, siger matematiklærer på Grevinge Centralskole Kirsten Boier:

»Der vil være nogle, der vil snyde, men jeg kan også godt forestille mig, at der vil være elever, der kommer til at bruge lommeregneren, fordi meldingerne er lidt forvirrende - på nogle opgaver står der ikke noget om lommeregneren, på andre står, at man skal regne på lommeregneren, og på nogle står, at man ikke må bruge den. Så bliver eleverne usikre«.

I Undervisningsministeriet mener chefkonsulent Jakob Wandall ikke, det er noget grundlæggende problem, at eleverne selv skal håndtere reglerne for brug af lommeregner:

»Som udgangspunkt må lommeregner benyttes. Ved enkelte opgaver - for eksempel omsætning af brøker til decimaltal eller hovedregning - er det anført på skærmen, at lommeregner ikke må benyttes. Det er jo præcis det samme, når man får hjemmeopgaver for. Det er den normale erfaring, at eleverne følger spillereglerne. Og så må lærerne jo holde øje«, siger Jakob Wandall.

Ved folkeskolens afgangsprøve er der klare regler, der sikrer, at eleverne ikke bruger lommeregner ved prøven i færdighedsregning, mens de gerne må bruge den ved prøve i skriftlig matematik.

»Det er noget andet, fordi afgangsprøven er en summativ evaluering af eleven, hvis resultat offentliggøres. Testene giver en tilbagemelding til læreren, men det er klart, at tilbagemeldingen vil være mindre anvendelig, hvis eleverne ikke har fulgt anvisningerne og for eksempel brugt lommeregner, hvor det ikke er meningen«, siger Jakob Wandall og understreger, at den altovervejende del af opgaverne er matematikorienterede.

kra@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Test med lommeregner

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS