Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Fagplaner

Tesfaye ønsker input fra alle skoler til nye læreplaner

Alle folkeskoler har netop modtaget et sommerferiebrev fra børne- og undervisningsministeren. Her får lærerne ros, og så inviterer han skolerne til dialog om nye læreplaner.

Foto: Keld Navntoft
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
1 kommentar
17. juni 2024, kl. 04:30
1 kommentar

”Som minister og som talerør for forskellige grupper i og omkring folkeskolen bliver vi altid så glade, når vi besøger en folkeskole. Fordi børnene smiler. Fordi lærere og pædagoger går til opgaven med høj faglighed. Fordi skoleledere er tydelige og ansvarlige”.

Sådan lyder indledningen i et skoleafslutningsbrev, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sammen med formændene for de organisationer, der er med i samarbejdet ’Sammen om skolen’, har underskrevet.

I brevet takker ministeren lærerne, skolelederne og pædagogerne for deres indsats.

”Der er grund til at være stolt af den danske folkeskole, men der er også potentiale for at styrke folkeskolen yderligere”, skriver han og gennemgår den politiske aftale om skolen, som blev indgået i marts 2024.

”Aftalen er indgået efter mange og lange drøftelser mellem politikere og organisationer, der repræsenterer elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og kommuner. Det er drøftelser, der har sat sit klare præg på den politiske aftale”, står der i brevet, hvor han også understreger, at de fleste ændringer først vil træde i kræft fra skoleåret 2025/26.

En del af aftalen er, at skolen skal have nye læreplaner.

Læs også

Featured image for Opfordring til lærerne: Jo mere, I taler om undervisning, jo mere anvendelige bliver fagplanerne
Fagplaner

Opfordring til lærerne: Jo mere, I taler om undervisning, jo mere anvendelige bliver fagplanerne

”Vi ønsker en mere varieret undervisning, bedre tid til at fordybe sig i fagene og rum for inddragelse af eleverne. Vi har meget, meget store forventninger til netop denne del af aftalen. Det kan blive et markant kvalitetsløft af folkeskolen”, lyder budskabet fra Mattias Tesfaye.

I den anledning fortæller ministeren, at ministeriet vil kontakte alle skoler efter sommerferien for at invitere til dialog om de nye læreplaner.

”Vi håber, I vil tage positivt imod invitationen”, slutter brevet.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tesfaye ønsker input fra alle skoler til nye læreplaner

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS