Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Terror-undervisningsform bestemmes af læreren

Undervisningsministeren er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på den nye kanon for skolernes historieundervisning. 11. september er et fast punkt, men det er op til læreren, hvornår og hvordan undervisningen skal lægges.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
16. februar 2007, kl. 09:54

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsminister Bertel Haarder meldte i går ud i medierne, at terror frem over skal på danske børns skoleskema.

"Jeg har besluttet at følge kanonudvalget i histories anbefaling, at 11. september skal være en del af de cirka 30 punkter i historiekanonen. Det er en vigtig og afgørende begivenhed i verdenshistorien og danmarkshistorien", siger Bertel Haarder.

Formand for DLF Anders Bondo Christensen erenig i, at eleverne skal lære om ekstremistiske bevægelser: "Men jeg mener ikke, at elever helt ned til 5. klasse bør have terror på skemaet som fast del af pensum. Det emne, mener jeg, passer meget bedre i de lidt ældre klasser som 8. og 9", sagde han i går til avisen 24timer.

Formand for forældreorganisationen Skole og Samfund Thomas Damkjær Petersen så hellere, at lærerne koncentrerede sig om at undervise børnene i demokrati og fredelige løsninger.

Undervisningsminister Bertel Haarder fremhæver, at 11. september er et af de sidste punkter i den snarligt fastlagte kanon, og dermed er anbefalingen, at undervisningen ligger i 9. klasse. Men det er helt op til læreren, hvordan undervisningen skal gennemføres, og hvornår den skal ligge.

"Kanonen skal sikre, at eleverne har et vist kendskab til afgørende punkter i verdenshistorien. Undervisning i kanonen skal ikke fylde al undervisningstiden, men får måske et omfang, der svarer til en fjerdel af tiden - det er op til lærerens egen planlægning," lyder det fra Bertel Haarder.

Den nye bekendtgørelse, som indarbejder historiekanonen i målene for faget, forventesat være klar inden for nogle måneder. Historiekanonen kommer til at rumme 30 vigtige begivenheder i danmarks- og verdenshistorien, som skolebørn skal beskæftige sig med - bl.a. Ertebølle-kulturen, Christian IV og Murens fald.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Terror-undervisningsform bestemmes af læreren

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS