I dette undervisningsmateriale er Howard Gard-ner og teorien om intelligenserne ikke blot pynt i forordet, men tydeligt medtænkt i alle de aktiviteter, der lægges op til i systemets sprogværksted.
Opbygningen er enkel med en indholdsside bestående af syv stjernefortællinger og en aktivitetside med tolv delværksteder, hvor der på forskellige måder arbejdes med udgangspunkt i fortællingerne.
Der er for eksempel et teaterværksted, hvor dagens fortælling dramatiseres, et værksted med sprogspil, hvor der skal rimes med bistand af et sæt brikker med billeder og ord, og et computerværksted, hvor eleverne henvises til forskellige passende programmer.
På indholdssiden handler det om universet, meget lidt om vor tids forestillinger om universet, men derimod som det beskrives i nordiske, indianske og især græske myter og sagn. Stjernefortællingerne, som er affattet i oplæsningsvenligt sprog, har en kvalitet i at være dramatiske, men vil for eksempel på grund af de mange fremmedartede personnavne være vanskelige at følge med i for de yngste elever. I det hele taget har man nok taget munden for fuld, når materialet angives at kunne anvendes fra børnehave til 4. klasse.
Temaværksted Universet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.