Af Gudmund Auring
18 sider inklusive noder, 94 kroner (20 procent rabat ved køb af rollesæt)
Forlaget Drama
Efter de første par sider følte jeg mig hensat til Niels Malros' filmunivers.
Den alfaderlige lærer Hansen, 'Nu tager vi afsted'-sangen, kartoffelskrælningen og så videre indikerer, at vi er på lejrskole i 50'erne!
Senere afsløres det dog, at vi er helt up to date med Brøndby, hiphop og rap!
Stykket præsenteres som en skolekomedie med indlagte sange. Vi følger en flok unge, der er på hyttetur med klassen. Der er både drilleri, smarte bemærkninger, optræk til slagsmål, fest, øl og natlige følelsesudladninger, og dermed er tonen slået an til et skuespil for større børn.
Men . . . efter et netop afsluttet musicalprojekt med 8.-9. klasses børn må jeg erkende, at jeg ganske enkelt ikke tror på, at de gider lave 'Halløj i hytten'. Der mangler sex, drugs and rock'n roll i kombination med filosofiske tanker om livet.
Hvem kan se en 15-årig synge: 'Først et lille pift, så et lille vift, så et lille pust af vind . . .'
Ikke jeg - desværre.
Ellen Randi Lausen
Teater/drama
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.