»Grunden til, at vi har to ører og kun én mund, er, for at vi kan lytte mere og tale mindre« (Diogenes gengivet fra bogen).
Noget af det allervigtigste i teamsamarbejdet er kommunikationen. Det er et fælles ansvar, at der ikke tales forbi hinanden, og at der lyttes aktivt. Dette er blot én af pointerne i denne bog, der kan betragtes som en vejledning til arbejdet i selvstyrende team. Der gives en række praktiske anvisninger på, hvordan kommunikation kan blive succesfuld. Men det er ikke hele indholdet i bogen. Et af budskaberne er: »at være et team er på en gang en gave og en forpligtelse«. Denne vejledning kan anvendes som medspiller i udviklingen af teamsamarbejdet som gave og forpligtelse hen mod selvstyrende team. I bogen ridses en række opgaver og problemer op, der kan danne udgangspunkt for arbejdet med egen teamkultur, og der gives en række værktøjer til videreudvikling af samarbejdskulturen. Indholdet kredser desuden om baggrund og begrundelser for selvstyrende team, rammevilkår, intern organisering, faser i teamsamarbejdet, kommunikation, samspil med skolens ledelse og evaluering.
Bogen er teoretisk velfunderet og nem at gå til.
Den er en del af en ny serie »Teamserien« fra Kroghs Forlag. Godt initiativ. Indtil nu tre titler i alt. Ud over denne er der: »Teamets arbejde med ... Relationer og ressourcer« og »Teamets arbejde med ... Læringsstile«.
Teamets arbejde som ... Selvstyrende team
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.