"Vi har en god dialog med Undervisningsministeriet. Vi håber selvfølgelig, at der kommer en løsning inden for folkeskolelovens rammer i løbet af kort tid. Men der er også en politisk proces i gang, hvor ministeren har en dialog med forligspartierne. Det bliver ministeriet, der melder ud, når der er fundet en løsning", siger Michael Andersen, der er direktør for Team Danmark, tilfolkeskolen.dk.
Han understreger, at der endnu ikke er en aftale om dispensation på plads. Michael Andersen håber, at der bliver fundet en god løsning for alle, så eliteidrætsklasserne fortsætter, siger han.
Dermed undgår skolerne i 18 kommuner at få problemer med at rekruttere nye skoleelever.
Ikke udsigt til lovændring
I forbindelse med debatten om eliteidrætsklasser har en delegation fra Århus Kommune med rådmand for Børn og Unge, Jacob Bundsgaard Johansen (S), i spidsen for nylig haft foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg.
"Der er ikke udsigt til, at der kan komme en lovændring af folkeskoleloven, derfor er det vigtigt med en dispensation. Skolerne skal kunne tilbyde potentielle elever at søge ind fra næste måned. Det er især vigtigt for mange drenge at kunne fokusere ekstra på sporten. Det gælder om at skabe sammenhæng mellem skole og idræt. Sker det ikke, springer mange drenge fra skoleuddannelsen", siger Jacob Bundsgaard Johansen til dknyt.
Team Danmark: God dialog om dispensation til eliteidrætsklasser
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.