Mundgymnastik eller mundmotoriske øvelser er en fast del af sprogtræningen i børnehaveklassen.
Konceptet »at gøre munden ren« er velkendt, men Tea Tunges festlige illustrationer og fantasifulde vers som oplæg til hver enkelt øvelse gør absolut træningen sjovere!
Alle deltager aktivt, når historien læses. Alle ser aldeles tossede ud, når tungen skal ud af munden for at »feje i rendesten, hjørner og fortov«, og når man tryller sig om »til en løve, der er farlig og kan brøle«. Der grines meget, mens mundmotorik og artikulation trænes grundigt og børnene fornemmer, præcis hvor fonemerne dannes i munden.
Til nogle øvelser anbefaler forfatteren, at man for eksempel smører Nutella på læberne og bruger krymmel, lakridsbånd og andet slik som motivation og hjælpemiddel. Det er selvfølgelig et temperaments- og principspørgsmål, om man vil gøre det. I min børnehaveklasse kan vi sagtens nøjes med at bruge fantasien!
Bogen kan bruges af alle, der træner målrettet med tre-syvårige børns sprog.
Tea Tunge fra Tuse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.