Talentchefen: Det handler ikke om kloge børn

Talent er et pædagogisk modeord. Der bliver lavet forsøg med talentlinjer for de fagligt dygtige, og undervisningsminister Tina Nedergaard har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et udspil i et forsøg på at sætte en talentdagsorden. I arbejdsgruppen sidder blandt andre håndboldlandstræner Ulrik Wilbek og forskellige erhvervsledere og undervisningsfolk.

Arbejdsgruppen har afleveret deres rapport, men den er endnu ikke offentliggjort. Folkeskolen.dk har talt med formanden for arbejdsgruppen, rektor på Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann, og fået ham til at løfte sløret lidt for, hvad der står i rapporten.

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på talenterne?

"Der er tre gode grunde: Vi har brug for, at de dygtige bliver endnu dygtigere. Og at deres faglige potentiale bliver stimuleret. Det bliver bakket op af et økonomisk argument, der handler om, hvad Danmark skal leve af.

"Så er der klassekammerateffekten. Talenterne bidrager til at løfte de andre elever. Det er faktisk meget godt, at der er nogen, der er dygtigere".

"Og så er der de elever der er skoletrætte og har fået dårlige arbejdsvaner. Mange af dem har fine faglige forudsætninger, men savner at blive stimuleret."

Er den 'almindelig' klasse den rigtige ramme for talentudvikling?

"Det er rigtigt vigtigt, at der er stærke og stabile fællesskaber i folkeskolen. Men man skal passe på med at fiksere sig i en konservativ forestilling om, at der en stamklasse, og den underviser man i. Det er jo heller ikke det, der er virkeligheden i dag. På skolerne differentierer man på livet løs og bruger holddelingsreglerne. Jeg og vi tilslutter os fuldt ud ideen om et stærkt fællesskab. Men vi anbefaler også, at man overvejer, hvordan man kan modernisere det fællesskab."

Hvilke andre fokusområder har I?

"Vi fokuserer ikke kun på talent på alfarvejen. Vi fokuserer også på talent for eksempel i forhold til sløjdundervisningen. Det handler ikke om kloge børn, det handler ikke om dem, der er så begavede, at de næsten har en diagnose. Vores rapport kommer til at handle om de 10 - 15 procent andre, som har nogle gode forudsætninger og kan drive det rigtig langt, hvis de vil og får støtte til det. Det er ikke en 'pick the winner'-strategi eller en ensidig satsning på de meget bogligt stærke elever. Vi taler for en bredere talentdagsorden".

Skal man så forhøje timetallet i sløjd, hvis en elev for eksempel er god til det?

"Talentaktiviteter falder i dag primært uden for normalundervisningen. Det er noget ekstra - en lejr, en konkurrence, en olympiade eller lignende - det er meget begivenhedsorienteret. Hvis det her skal rykke, er det vigtigt, det bliver en del af normalundervisningen. Når man har sagt det, er man nødt til at kigge på timetal, faglige sammenhænge og så videre. Det er svært at gøre noget ved talentarbejdet, hvis kompetencerne ikke er til stede."

Hvad bliver konsekvensen, hvis man ikke har fokus på det her område?

"Hvis man ikke gør noget, er jeg bange for, at man en lang række steder i landet vil se en stigende splittelse mellem privatskoler og folkeskoler."

Hvad bliver lærerens rolle?

"Læreren er den afgørende figur for elevernes udbytte, hvis man ser bort fra forældrenes baggrund. Noget af det, vi konstaterer, er, at vi ikke har nogen stærk tradition for at differentiere opad. Det skal stilles forventninger også til dem, der keder sig."

Hvordan sørger man som lærer bedst for at alle elever - også de dygtige - bliver udfordret? Er der behov for særlige strategier for undervisningen af fagligt dygtige elever? Skriv gerne en kommentar nedenunder