En gruppe overvægtige engelske børn blev i et år sat til at spise af en særlig tallerken - en såkaldt Mandometer. Når børnene spiser for hurtigt, beder en stemme dem om at spise langsommere.
Resultatet af undersøgelsen, der netop er offentliggjort i British Medical Journal er, at børn der spiser af den talende tallerken spiser 11 procent langsommere efter at have spist af tallerkenen i et år. Børn i kontrolgruppen uden talende tallerkener spiste hurtigere.
Børne- og ungelæge Vibeke Manniche mener, at talende tallerkener kan være et relevant redskab i kampen mod overvægt blandt både børn og voksne.
»Studiet er en påmindelse om, at forældrene bør holde øje med, om børnene spiser for hurtigt, og sige til, når børnene har for travlt. Men hvis forældrene har den samme dårlige vane, så tænker de måske ikke over det, og så kunne en talende tallerken være en hjælp«, siger læge Vibeke Manniche ifølge Politiken Tjek.
Vibeke Manniche mener, at det et generelt problem blandt overvægtige børn som voksne, at de spiser for hurtigt.
»Mange mennesker og især overvægtige kan have gavn af at spise langsommere. Mange skovler maden i sig og kommer derfor til at spise for meget, fordi mæthedsfornemmelsen først begynder at komme efter 10 minutter. Så hvis man i det mindste kunne spise langsomt de første 10 minutter, så var man nået langt«, siger hun.
Cirka 14 procent af alle danske børn er overvægtige.
Talende tallerken får tykke børn til at spise langsommere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.