Tal på vej om fordelingen af elever efter diagnoser

"Fra indeværende skoleår skal skolerne indberette antallet af elever, som modtager specialpædagogisk bistand inden for de forskellige hovedkategorier til Danmarks Statistik. Disse tal forventes offentliggjort primo 2008", skriver undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Martin Henriksen har spurgt ministeren, om hvorvidt fleste kommuner inddeler elever i specialklasser eller tildeler specialundervisning ud fra deres diagnose, så de går i klasser sammen med børn med den samme diagnose.

"Eller er det ministerens indtryk, at langt de fleste kommuner blander børn med forskellige diagnoser sammen, så læreren eller pædagogen får sværere ved at nå det enkelte barn?"

Landets kommuner deler i overvejende grad eleverne op i forhold til deres diagnoser, vurderer Bertel Haarder og henviser til, at den almindelige opdeling refererer til ni kategorier:

. Generelle indlæringsvanskeligheder

. Udviklingsforstyrrelser

. Sociale- og miljøbetingede vanskeligheder

. Psykiske vanskeligheder

. Læse- og skrivevanskeligheder

. Tale- og sprogvanskeligheder

. Hørevanskeligheder

. Synsvanskeligheder

. Bevægelsesvanskeligheder.

Der findes specialklasser og specialskoler, som omfatter elever inden for flere af kategorierne, og der er børn med to eller flere diagnoser, noterer Bertel Haarder. Han henviser desuden til, at det i vurderingen af, om en elev skal have specialpædagogisk bistand, skal fremgå, hvordan man kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger.

Gruppearbejde ikke skyld i stigning

Martin Henriksen har også spurgt til, om Bertel Haarder mener, at en del af årsagen til, at flere elever får specialundervisning, skyldes folkeskolens krav om gruppearbejde, tværfaglighed og fælles projekter.

"Det skal blandt andet forstås på den måde, at skolens arbejde er blevet mindre struktureret, så børn med særlige behov i højere grad har behov for en mere struktureret hverdag i skolens faglige arbejde frem for specialundervisning", uddyber uddannelsesordføreren fra Dansk Folkeparti.

Bertel Haarder svarer, at der ikke hidtil er påvist nogen årsagssammenhæng mellem stigningen i henvisning af elever til specialundervisning og folkeskolens krav om gruppearbejde, tværfaglighed og fælles projekter.

"Gruppen af elever med særlige behov er bred og varieret, og indholdet af den foranstaltning, som iværksættes, vil omfatte flere former, afhængig af den enkelte elevs særlige undervisningsbehov", skriver ministeren.

En mere struktureret skolehverdag kan være én blandt flere foranstaltninger, som indgår som en del af den specialpædagogiske bistand, tilføjer han.