Takket være undervisning har kvinde med ADHD lært at sige fra

Christina Aron er uddannet kok, men blev sygemeldt fra sit arbejde, fordi hun ikke længere kunne overskue sin hverdag. Hendes læge ordinerede antidepressiv medicin og sendte hende til psykolog. Psykologen mente ikke, der var tale om en depression og sørgede for, at Christina Aron kom til udredning for ADHD hos en psykiater.

"Jeg havde svært ved at acceptere diagnosen, for jeg følte det som et kæmpe nederlag, at jeg havde et handicap. Men efterhånden viste det sig, at diagnosen gjorde mit liv lettere, både i forhold til min sagsbehandler og til mine egne begrænsninger. Jeg fik noget at arbejde ud fra, når tingene ikke lykkedes for mig", fortæller Christina Aron, der i daglig tale kalder sig Chris.

Værdifuldt møde med de andre kursister

Siden Chris Aron flyttede hjemmefra, har hun skiftet bopæl cirka hver ottende måned. Hun har haft mange job og er også begyndt på mange uddannelser, inden det lykkedes hende at blive kok.

"Det har givet mig mange nederlag, men med diagnosen begyndte jeg at forstå, hvorfor jeg ikke kunne blive i et job ret lang tid ad gangen. Jeg har ikke været god nok til at bede om hjælp, fordi jeg ikke vidste, at jeg havde brug for nogle særlige vilkår".

Chris Aron fik tildelt en bostøtte, som vidste, at Center for Specialundervisning for Voksne i Aarhus, CSV, hvert halve år kører et kursus for nydiagnosticerede voksne, som vil undersøge hvad ADHD er, og hvad diagnosen betyder for dem.

"Hos psykiateren snakkede vi mest om medicin, og det giver ikke det samme at læse en bog om ADHD som at få undervisning. På CSV kom jeg sammen med andre voksne med ADHD og følte mig ikke længere alene med diagnosen. Medierne sår tvivl om, hvorvidt ADHD findes, så man ender let i at skulle forsvare diagnosen. Det var rart at snakke med de andre kursister om ADHD", siger Chris Aron.

Det viste sig blandt andet, at de andre kursister også havde haft svært ved at holde fast i job og uddannelse.

"Jeg har tit fået at vide, at jeg var doven, siden jeg ikke kunne bevare et job, men problemet var faktisk, at jeg let kom til at arbejde 80 timer om ugen, fordi jeg ikke kunne sige nej. Derfor kunne jeg ikke overskue det til sidst".

Bagateller hober sig op og fører til en eksplosion

Til at begynde med havde Chris Aron svært ved at se, hvor kurset bar hen, men langsomt gik det op for hende, at hun havde brug for hjælp til, hvordan hun kan leve med sin ADHD.

"Hvis jeg havde fået hjælpen tidligere i mit liv, havde jeg måske ikke følt, at det altid var mig, der var problemet. De mange nederlag har påvirket min psyke, men nu har jeg blandt andet lært, at jeg fungerer bedst ved at bo alene. Hvad der er bagateller for andre, fylder hos mig og går ud over min koncentration. Det kan være, hvis en kæreste lader lyset brænde, ikke rydder op eller lader være med at fylde opvaskemaskinen. Det stresser mig, så jeg til sidst eksploderer", siger Chris Aron og fortæller, at der overhovedet ikke er noget rod hos hende.

"Jeg har også sværere ved at gå på kompromis. Hvor andre måske rykker sig 80 procent, flytter jeg mig kun 10 procent. Hvis modparten ikke forstår, hvordan jeg er, ender det i en konflikt, så en af de ting, jeg har lært på CSV, er, at jeg skal melde ud, når der er noget, jeg ikke kan overskue. Jeg skal fortælle de mennesker, jeg omgås, at jeg reagerer på en anden måde end dem, så de ikke misforstår mig".

Har lært at mærke efter

De to Lærere på ADHD-holdet på CSV har været gode til at fortælle kursisterne, at det godt kan være, at kursisterne reagerer normalt, når de eksploderer eller ikke vil gå på kompromis. Men det nytter ikke noget, når reaktionerne ikke fungerer for dem.

"Jeg er nødt til at sige fra på en ordentlig måde, inden det går galt. Andre vil klart sige, at jeg har svært ved at slappe af. Sådan føler jeg det ikke selv. Jeg er meget aktiv og slapper af ved at male eller bygge en terrasse i min have. Mit hoved er en stor idebank, og jeg har behov for at leve nogle af dem ud. Men jeg er også nødt til at styre det, så jeg er til holde ud at være sammen med. På den anden side er det heller ikke godt, at jeg dæmper det helt, for så hober det sig op. Jeg er meget impulsiv, og får jeg en ide god ide om at lave syltetøj, er jeg nødt til at gøre det. Jeg har lært at mærke efter, hvad der føles bedst for mig", siger Chris Aron.

Bogstavbørn klinger bedre end ADHD

Kursisterne på Chris Arons hold kaldte sig selv bogstavbørn, fordi det klinger bedre end at have ADHD.

"Desuden mener specialisterne, at en del af os først kommer ud af puberteten først i 30'erne. Derfor vores til tider unge sind og impulsstyret liv. Men så falder vi lidt til ro, jo ældre vi bliver, så det bliver bogstaveligt talt en realitet for os, at 30'erne er det nye 20'erne".

Chris Aron gik på ADHD-kurset i efteråret med undervisning to gange tre timer om ugen. Kurset sluttede til jul, men Chris Aron er fortsat med et individuelt vejledningsforløb, der kan tilkøbes, og hvor CSV Aarhus arbejder endnu dybere med den enkeltes problemstillinger.

"Det er hårdt og stressende at være kok, og det kan jeg ikke længere klare. Derfor skal jeg omskoles. Jeg vil gerne bruge min uddannelse til at læse til fagjournalist, og sammen med min vejleder fra CSV er jeg ved at spore mig ind på, om det er realistisk for mig", siger Chris Aron.