Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Take Five

- Den globale teenager

Ole Jakobsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I en tid, hvor man skulle tro, at alt i folkeskolen kun drejer sig om at lære at læse, skrive og regne, er det forfriskende med et undervisningsmateriale, der melder klart ud om et af tidens store emner: Den stigende globalisering at økonomi i verden, præget af stor fattigdom og børnearbejde og ringe arbejdsmiljø i Østeuropa og ulandene.

Materialet, som er udgivet af SID, lægger ikke skjul på, hvem afsenderen er, og har med materialet også en klar adresse: 'Det er kapitalens og de transnationale selskabers manipulation med regeringer, samfund og mennesker, der skal kæmpes imod. Virksomheders udnyttelse af fattige og børn skal synliggøres og bekæmpes.'

Klar melding og selvfølgelig helt okay, når materialet bruges og balanceres for eksempel i forbindelse med en projektopgave, hvor der skal inddrages mange andre kilder.

Lærerhæftet sætter emnet ind i en faglig sammenhæng og bringer baggrundsartikler, som kan kopieres til brug i undervisningen. Elevhæftet eksemplificerer med tekst, citater, mange farvede tegninger, illustrationer og fotos: Fattigdommen på kloden, kløften mellem fattig og rig, verdens enorme militærudgifter, de transnationale selskabers fremfærd på bekostning af de små nationale, mærkevarer produceret under 'usle og lusede forhold' på fabrikker i ulandene - måske af de 150 millioner af børn, der er 'nødt til at arbejde hver dag over hele kloden'.

Hæftet lægger op til, at der skal 'handles'. 'Lav banner og udstilling, hvor I giver jeres mening til kende om NIKE-sko'. 'Næste gang du køber sko eller tøj, så tjek lige, om ekspedienten kan garantere, at varen ikke er syet af børnearbejdere fra Asien'. 'Sæt en underskriftsindsamling i gang, hvor I kræver, at der kun købes økologisk Max Havelaar kaffe til lærerværelset'. Indkøb af den kaffe hjælper angiveligt fattige bønder i ulandene. 'Giv din mening til kende om børnearbejde og bestil en badge fra Arbejderbevægelsens Internationale Forum'. 'Kvæl diktaturet i Burma med postkort - Nogle danske firmaer handler med Burma - send en hilsen og sig, at de skal holde op med at støtte militærdiktaturet'.

Bolden er givet op. Nogle vil kalde materialet kontroversielt og ensidigt. Jeg finder, det er ærligt ensidigt og fint engagerende. Holdninger og engagement skabes positivt, når tingene sættes lidt på spidsen.

Det gør SID fint her - og det skal der også være tid til i skolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Take Five

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS