Den nye anonyme rådgivning er fjerde skridt i et samarbejdsprojekt og dermed ikke iværksat som følge af de seneste 14 dages ildspåsættelse og rudeknuseri i Rosenhøj-kvarteret:
"Selv om vi anser områdets problemer for at være sociale, er det klart, at vi tager afstand fra de kriminelle handlinger, der er begået i de sidste 14 dage i Søndervangens skoledistrikt", siger skoleleder Jørgen Hulgaard og centerchef for Familiecenter Syd, Jan Borum.
"Vi ser frem til, at politiets efterforskning hurtigst muligt opklarer de grænseoverskridende handlinger med ildspåsættelse og rudeknuseri. Handlinger, der begås af meget få, men som er til skade for de mange, der ønsker et godt og trygt liv i nærmiljøet".
Alle beboere i kvarteret får en pjece ind af brevsprækken om muligheden for at dukke op i den anonyme rådgivning hver mandag eftermiddag. Der er læskedrik i køleskabet, kaffe på kanden og to familierådgivere, som kan lytte og hjælpe. Børn og unge kan henvende sig, hvis de har problemer i skolen, med kammerater eller forældre eller har brug for lektiehjælp eller råd om uddannelse. Og forældre kan henvende sig, hvis de er bekymrede for deres barn eller har svært ved at magte opdragelsen. I det hele taget står døren åben, hvis man har brug for at tale med nogen.
Tæt samarbejde skal dæmme op for problemer i Rosenhøj
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.