Tæt på det fjerne

Mandag sad han på tilhørerrækkerne sammen med sine tillidsmands-kolleger fra en nordjyske kreds Nordkredsen. De var taget til kongres som del af en temadag.

"Man går jo tit og taler om kongressen. River fat i de delegerede og siger: er det virkeligt rigtigt, hvad de skriver i Folkeskolen? Sker der virkeligt noget? Nu ved jeg bedre, hvad det foregår. Nu tror jeg på, at der virkeligt bliver bestilt noget", siger han.

Bjarne Haugaard var begejstret for formandens beretning, og han syntes meget godt om den smule ping-pong der var mellem hende, ministeren og Kommunernes Landsforenings formand. De to sidstnævnte var dog lidt gode til kun at pege på de ting, der var enighed om, mener han.

På trods af politisk ping-pong og forsøg på at følge opmærksomt med kan det være svært at holde sig i ro på tilhørerpladserne.

"Det er saftsusemig svært at holde koncentrationen hele vejen igennem. Specielt hvis de samme ting bliver nævnt mere end én gang. Man bliver nødt til at bevæge sig. Da vi nåede til Anker Boye blev det meget svært. På et tidspunkt begyndte dem ved siden af mig at klappe, og jeg må indrømme, at det faktisk vækkede mig… så blev jeg lige nødt til at høre, hvad der var sket. Selv min formand var ikke på vagt hele tiden. Jeg tror, at for at få noget ordentligt ud af kongressen bliver man nødt til at gå udenfor og strække benene en gang imellem."

Rygtet om at lærerne godt kan lide at feste, giver han ikke meget for i kongres-sammenhæng.

"Det er rigtigt, at lærerne befinder sig godt i festligt lag, men det ser ud til, at deltagerne har en god situations-fornemmelse. For eksempel kunne man se, at dem, der skulle være her i fem dage, ikke skulle have snaps til frokosten. Os der kun skulle være her en dag, kunne godt tåle en enkelt…"