Tænketanken Sophia vil kvalificere skoledebatten

"Sophia skal ikke finde sandheden. Men vi skal prøve på at få så mange som muligt til at ytre sig, fordi vi mener, debatten skal kvalificeres, så den politiske beslutningsproces også bliver det", siger Per Kjeldsen, chefkonsulent i tænketanken Sophia, til folkeskolen.dk.

Sophia er et forum for strategisk analyse, der vedrører undervisning, uddannelse og dannelse. Konferencen er den første i en række af i alt seks med parter fra erhvervslivet, ungdomspolitiske organisationer og andre med interesse i uddannelsessystemet.

Handlingsanvisninger efterlyses

Det kan være svært at finde én sandhed, når spørgsmålet går på, hvilken didaktisk metode, der fører til forbedrede læringsresultater.

"Det er en anerkendt pointe blandt uddannelsesvidenskabelige forskere, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem didaktiske metoder og opnåede resultater. Den anskuelse var fremherskende indtil begyndelsen af 2000-tallet. Det bemærkelsesværdige er, at der nu i højere grad bliver talt som om, det er muligt at etablere en form for sikker viden om, hvad der virker", siger Kirsten Hyldgaard, lektor i pædagogisk filosofi ved DPU i Aarhus.

Hun mener, at nutidens teorier kun opnår legitimitet gennem deres handlingsanvisninger. Og er der ingen handlingsanvisning, bliver teorierne betragtet som irrelevante. For hvad skal vi med en teori, som argumenterer for, at der ikke kan gives handlingsanvisninger, spurgte Kirsten Hyldgaard ud i konferencesalen.

"Det kan være ganske praktisk at vide, at pædagogisk fiasko ikke nødvendigvis skyldes personlig eller faglig inkompetence. Fiasko kan skyldes mekanismer, der ikke kan kontrolleres eller afhjælpes ved såkaldt personlighedsudviklende kurser eller ved fagdidaktiske metoder. Det kan være praktisk at vide, at det forholder sig sådan, og hvorfor det gør det. Så er lærere og pædagoger ikke til fals for den første og den bedste postulerende forsikring om effektivitet ved hjælp af det sidste skrig på de didaktiske teoriers marked", lød hendes svar efterfølgende.

Folkeskolen er ikke programmerbar

Ved Sophia-konferencen var der stor spredning mellem forskernes forskellige felter. Jesper Jespersen er professor ved RUC og forsker i videnskabsteori. I sit oplæg behandlede han to konkurrerende videnskabskulturer inden for samfundsvidenskaben. Logisk positivisme og kritisk realisme. Den logiske positivisme betragter ting som lukkede og forudsigelige. Her findes rationel adfærd, og alt kan regnes ud.

Den anden - den kritiske realisme - ser samfundet som en foranderlig organisme, hvor systemet står åbent, og individer kan tage fejl, ændre adfærd og prioritering. Her er resultater svære at vurdere, fordi meget er umåleligt, og alt er under forandring.

"I folkeskolen er adfærden hverken forudbestemt eller programmerbar. Eleverne har jo rent faktisk en fri vilje til at forfølge forskellige mål. Så der er brug for et helt andet og realistisk videnskabs-teoretisk grundlag end den logiske positivisme", siger Jesper Jespersen.

Ifølge Jesper Jespersen bliver de nationale test brugt til central styring og kontrol i uddannelsessystemet. Den logiske positivisme er her den fremtrædende videnskabskultur.

Det er ikke godt, mener Jesper Jespersen. Men problemet ved at bruge kritisk realisme er, at det bliver det svært at nå til enighed på et videnskabeligt grundlag.

"Det skyldes, at der så ville blive arbejdet med en fortolkningsbaseret videnskabsmetode, som sjældent kan sættes på formel", forklarer Jesper Jespersen.

De nationale test erklæres fallit

Han frygter, at de bløde samfundsmæssige værdier fremover vil blive udeladt, og at søgelyset vil blive rettet for meget mod de fag, der giver bedst dækningsbidrag eller vægtes i Pisa-undersøgelserne. Men han tror, det er et spørgsmål om tid, før at de nationale test vil blive erklæret fallit.

"Når der belønnes og fikseres på et område, så synker andre områder i halv- eller helmørke. I og med at der udformes nationale test, bliver der også lagt en prioriteringsramme. De blødere samfundsmæssige værdier bliver fravalgt, fordi de ikke kan måles", siger Jesper Jespersen.

Ud over de seks talere ved konferencen, fik de 170 deltagende også rig mulighed til at ytre sig. I dagens program, var der indlagt gruppediskussioner om aktuelt forekommende forhold og forslag til handlinger, som blev refereret og vil danne ramme om en hvidbog, som skal sendes ud til politikere og andre beslutningstagere.