Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tænketank sætter dagsorden i Borgen-afsnit

Tænketanken Sophia fik lov til at bestemme Birgitte Nyborgs politiske holdninger i dramaserien Borgen.

Danmarks Radio kontaktede tænketanken Sophia, da de skulle skrive søndagens Borgen-afsnit om skolepolitik i det fiktive parti "Nye Demokrater".

Foto: Mike Kollöffel
Ann-Sofie Warnich
2 kommentarer
26. februar 2013, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

"Vi insisterer på at bevare specialklasserne frem for at tvinge børn med specielle behov ind i normale klasser og spare på speciallærere og kalde det inklusion." Det kunne lige så godt have været en udtalelse fra virkelighedens verden, men replikken stammer fra søndagens afsnit af den politiske dramaserie Borgen. En replik, der er blevet til med hjælp fra tænketanken Sophia.

Dramaserien Borgen handler om det politiske spil bag murene på Christiansborg og bag borgernes tv-skærme, og er ofte inspireret af aktuelle emner fra virkelighedens politiske debat. I søndags var det tænketanken Sophia, der gav sit bud på virkeligheden indenfor skolepolitik, da seriens hovedperson, politikeren Birgitte Nyborg, berørte emner som inklusion og småskoler.

"Vi har ikke prøvet at bidrage til DR's fiktionsafdeling før, men vi syntes, det var en spændende opgave. Vi lavede to casebeskrivelser til dem, en om at nedlægge skoler uden at kende de samlede konsekvenserne og en om inklusionsproblemet. Det tog DR drama til sig, og det blev til et af temaerne i afsnittet", fortæller chefkonsulent cand. pæd. psych Per Kjeldsen fra tænketanken Sophia, som sammen med læreren Erik Schmidt takkede ja til at hjælpe, da DR kontaktede Sophia sidste år i juni.

Fra fiktion til virkelighed Per Kjeldsen fra Sophia forklarer, at de ikke vidste, hvordan Danmarks Radio havde tænkt sig at bruge informationerne i tv-serien, men at DR har taget hovedpointerne fra tænketankens cases med. Selvom der er tale om fiktion, er det hans indtryk, at serien også er med til at skabe debat i virkelighedens nyhedsstrøm.

"Vores cases understregede blandt andet, at inklusion er godt, men at det ikke kan bruges som en spareøvelse, fordi det kræver mange støttetimer og ekstra forberedelse at inkludere. Derudover var flytningen af børn til specialklasser et tema i nyhedsudsendelsen 21 Søndag lige efter tv-serien, så jeg håber da, at vi også har bidraget til at aktualisere inklusionsproblemerne i virkelighedens nyhedsverden", siger Per Kjeldsen fra Sophia.

"Borgen" bliver sendt hver søndag frem til 10. marts og havde per 1. januar omkring 1,7 millioner tv-seere.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tænketank sætter dagsorden i Borgen-afsnit

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS